Onsdag 11. marts 2015 vil være en dag, der vil blive skrevet ind i historiebøgerne omkring de grønne fra Voel. For første gang i klubbens historie er et Voel hold med i de afgørende kampe om DM.

Med en sejr på 28-24 over Team Tvis Holstebro satte de grønne piger en tyk streg under, at de er et hold man skal regne med. Forud for sæsonen var ny oprykkerne spået som sikre nedrykkere, men pigerne og trænerstaben ville det anderledes. De har vist, at de kan bide skeer med de store i dansk håndbold. På det seneste er det blevet til sejre over Viborg og ikke mindst vinderne af grundspillet Team Esbjerg.

Målsætning om overlevelse i ligaen er til fulde blevet opfyldt – men ingen havde forventet, at det skulle blive på en femteplads og som deltagere i kvartfinalerne om DM.

Nu kan alt ske – og som aftenens topscorer Jette Hansen sagde til TV2 Østjylland efter kampen: Nu skal vi bare ud og spille noget sjovt håndbold, det er det vi har gjort indtil nu, og det har bragt os i kvartfinalen.

Jette nettede 11 gang og satte sig dermed eftertrykkeligt på pladsen som grundspillets topscorer med 157 mål. AC sætter sig på andenpladsen med 135 scoringer.

I kvartfinalen venter to opgør mod Team Tvis Holstebro, der trods aftenens nederlag valgte at møde de grønne. Datoen for den første kamp er endnu ikke lagt fast, men det bliver 25. eller 26. marts. Der er al mulig grund til at holde nøje med facebook siden, hvor datoen hurtigst muligt vil blive offentliggjort – og så skal vi mødes i Jysk Arena til et brag af en kamp, hvor de grønne kun kan overraske.

Der er returopgør 28. marts eller 1. april.

 

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com