Forrygende flot, forfærdeligt og fantastisk håndbold indsats krydret med lidt drama.

Ja sådan vil jeg beskrive dagens 2 div. kamp i Voel hallen hvor Tved G&I var på besøg.

Voel kommer godt fra start, ja jeg vil tillade mig at skrive forrygende godt. De spillede Tved baglæns ud af Voel hallen i de første 15 min. Tju bang og så førte Voel med 7 mål. Det var fantastisk at se på. Vi skal også lige have noget drama med i kampen. Det startede sådan set roligt nok syntes jeg, Tved var i angreb og skyder mod Voels mål dog uden at ramme. Tved mener at en Voel spiller har haft hånden på bolden og vil have hjørnekast. Det mente dommerne ikke. Spillerne var utilfredse, mens Tved træner højlydt tilkendegiver sin utilfredshed over ikke at få bolden. Det gør han også under Voels efterfølgende angreb og bliver ved da Tved igen erobre bolden. Da han stadig ytre sin utilfredshed under Voels næste angreb får han en advarsel. Det lagde ifølge dommerne ikke en dæmper på træneren der efterfølgende gestikulere sig til en 2 min. udvisning. Så blev der ro og så var vi lige som i gang også fra dommersiden. I den efterfølgende periode, på 15 min. mister dommerne i mine øjne deres linje i kampen. Pludselig ryger Voel spillerne ud af banen for nogle underlige kendelser der burde være tilladt i 2 div. Det giver Tved en fantastisk mulighed for at komme tilbage i kampen. Og når Voel i flere min. spiller 4 mod 6 ja, så er Tved et farligt bekendtskab. Det var forfærdeligt at se hvordan Voel totalt smider en super føring væk. Da vi endeligt når pausen er stillingen 14 – 14. Vi skal også lige have det med at en Voel spiller ved et uheld kommer til at skyde Tveds Trine Nordlund lige i ansigtet, det var dejligt at se at Trine efter et øjebliks pusterum selv kunne gå fra banen.

Anden halvleg bliver en lang nervepirrende håndboldmatch. Begge hold følges ad til der mangler 3 min. Voel fighter flot i angrebet, men Tved svare igen hver gang. Hvad Voel har af unge uprøvede kræfter har Tved til gengæld i erfaring og de er ikke bange for at trække på alt det de har. Respekt for det. Med små 3 min. tilbage af kampen får Voel slået et lille hul på 2 mål. Tved får dog reduceret og da vi går ind i det sidst min. føre Voel med 1 og får tilkæmpet sig et straffekast. Får Voel scoret kan Tved ikke nå tilbage i kampen. Desværre for Voel bliver straffekastet brændt og med 30 sek. igen har Tved masse af tid til at få udlignet. Tved spiller rundt og vælger at afslutte fra fløjen, her stempler Voels keeper Charlotte Sørensen så lige ind med en fantastisk redning der sikre Voel begge point. De er så velkommende, fantastisk tidspunkt at lukke målet af på. Voel vinder 26 – 25

Pyha for en kamp, super dejligt at Voel vandt, men hvor var det nervepirrende. Voel stod rigtig godt sammen i forsvaret igennem hele anden halvlegen, ja faktisk kæmper pigerne sig bedre og bedre. Her vil jeg nævne Balle, Strunge, Mikkel og Jeppesen. Spillerne troede på at det nok skulle lykkes og jeg er overbevist om at der blev tanket noget erfaring på de unges kontoer. I angrebet vil jeg udover de allerede nævnte lige tage Calmer, Krogh og Papsø med. Ja så er der dagen spiller, nu må vi håbe at hun kan tåle rosen, hun kan selvfølgelig ikke gøre det alene, men i angrebet strålede hun (ja ja det kommer nu) der er tale om ingen ringere end Cecilie Dalmose. Flot indsats i dagens kamp, hvad kan det ikke blive til ?.

Silkeborg Voels mål blev scoret af: Cecilie Dalmose 8 (3), Mathilde Strunge og Nikoline Jeppesen 4, Helene Calmer og Pernille Papsø 3, Signe Krogh og Kathrine Mikkelsen 2 + Charlotte Sørensen med 10 redninger

Vurdering af hal: 4* (hyggelig og brugbar med speaker)

Vurdering af dommere: 3* (Godkendt)

Vurdering af publikum: 2*↑ (Jeg savner støtte til holdet)

Kampen er set og vurderet af Verner Sørensen

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com