En uge med flere småskader i den i forvejen smalle Silkeborg-Voellejr har ikke bidraget til positive udsving i cheftræner Jakob Andreasens niveau af optimisme.

Vi spillede en god kamp mod Randers HK sidste fredag. Den gav blod på tanden, og jeg er også sikker på, at hvis vi kan spille op til vores bedste i både angreb og forsvar, så kan vi godt have en chance i dag mod Viborg HK.

Men vi er langt fra favoritter.

Vi har trænet godt i ugen med de spillere, vi har haft til rådighed. Anna Sophie Okkels er i bedring efter sin forstrækning, Jette Hansen er kommet ud af sengen og er frisk igen efter sygdom. Alt i alt ser det ok ud til lokalopgøret med Viborg.

Vores defensiv har i lang tid været rigtig stærk, men kan vi ikke lave mål, vil det kun hjælpe os et lille stykke at dække godt op. Det vinder man bare ikke nogen kampe på.

Derfor har vi selvfølgelig trænet vores angrebsspil meget den seneste uge og fået prøvet lidt af hvert af, og vi føler os godt forberedt til at tage imod et af landets stærkeste hold.

Vi tror og håber selvfølgelig på point.

Hjemmebanen er vores, og det kan gå hen og blive vores bedste kort. Så kom i hallen og lav noget larm for vores seje piger, så vi alle kan gå glade og stolte hjem om et par timer.

God kamp til alle.
Jakob Andreasen
Cheftræner

KØB BILLET TIL AFTENENS KAMP MOD VIBORG HK

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com