Det var tydeligt at mærke, at pigerne havde ekstra blod på tanden efter den første kamp mod E.S Besancon, for tirsdagen efter vandt vi med 11 mål over dagens modstander fra Ikast. En præstation, vi kan være meget stolte af.

Pigerne kan være stolte af den præstation, de viste i vores sidste kamp mod FC Midtjylland. Det viser, at vi har bygget et stærkt hold, og at pigerne har mange kræfter at tage af, selvom der ikke er plads til mange udskiftninger på holdet. Det var desværre ikke nok i Frankrig, hvor vi efter første halvleg fik et rødt kort til en af vores nøglespillere. Det mærkede vi i anden halvleg, da E.S Besancon for alvor kom foran i kampen, og endte med at løbe med sejren. Det betyder desværre også, at vi ikke spillede os videre i EHF Cup.

Derfor er det vigtigt at se fremad, og nu gælder det for alvor gode resultater i Santander Cup og HTH GO Ligaen. I dag spiller vi kampen om en plads i Final4 i Santander Cup på vores hjemmebane mellem jul og nytår, som vi alle har et brændende ønske om skal lykkes.

Selvom vi viste, at vi kan spille op mod FC Midtjylland, betyder det slet ikke, at vi må forvente noget nær en gentagelse i dag.

Hvis vi skal have en chance for at vinde over vores naboer i aften, skal vi igen spille på vores højeste, som vi gjorde det tirsdag aften. Der viste Stine Bonde i målet, at hun i den grad tager ansvaret på sig, mens det også fungerede, som det skulle, i både forsvar og angreb.

Det kan I ude på tribunerne i den grad være med til at få til at lykkes ved at heppe på vores piger og skabe god stemning. Det har vi nemlig brug for efter et ærgerligt resultat i Frankrig.

Så lad os alle lave lidt larm for vores piger, så vi kan spille os videre til Final4 i Santander Cup, som spilles her i JYSK arena den 29. Og 30. december.

God kamp til alle.

Jakob Andreasen

Cheftræner

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com