Silkeborg-Voel spillede for årets femte sejr i 2018 onsdag aften, da det gjaldt om to point mod Viborg HK. Det endte også med en sejr på 25-30 over Viborg HK.
Det var heller ikke til at tage fejl af kampgejsten i Vibocold Arena, da kampen blev fløjtet i gang, hvor Rikke Iversen lagde ud med en scoring til 0-1.
Kort efter udlignede Viborg HK dog til 1-1, men det varede ikke længe, for Sofie Bæk Andersen og Jette Hansen var stort scorende i kampen første seks minutter, hvilket bragte de i dag blå piger foran med fire mål ved stillingen 2-6.
Det flotte spil fortsatte resten af første halvleg, og efter 16 minutter bragte Mathilde Sørensen med et flot mål fra fløjen Silkeborg-Voel foran med syv mål ved 4-11. Men det var ikke kun gode mål i angrebet, for det gik lige så godt for Stine Bonde i målet, der i det meste af første halvleg stod med en redningsprocent tæt på de 50.
Med et sekund til pause scorede Stine Skogrand sit fjerde mål i kampen og bragte Silkeborg-Voel foran med otte mål. Heldigvis fortsatte det gode spil, da pigerne fra Søhøjlandet kom fra pause, for Rikke Iversen og Louise Lyksborg lagde ud med to hurtige mål i anden halvleg og øgede føringen til 10 mål ved stillingen 10-19.
Med 14 minutter tilbage af kampen reducerede Viborgs Stine Bodholt til at være bagud med fem mål ved 19-24, og
Med fem minutter tilbage tog Allan Heine time-out, og man kunne frygte, at Viborg HK lavede samme nummer som Silkeborg-Voel sidst de mødtes i JYSK arena i efteråret. Men med et minut tilbage og en føring på fem mål lignede det for alvor en sejr til Silkeborg-Voel.
Pigerne kan nu glæde sig over endnu større chancer for at komme i slutspillet, når grundspillet er slut om fire kampe. Fredag den 23. februar gælder det Aarhus United i JYSK arena.
Kampfakta:
HTH GO Ligaen, 18. spillerunde. 14. februar 2018 klokken 18.30
Viborg HK – Silkeborg-Voel KFUM: 25 – 30 (10–18)
Viborg HK: Sanne Olphen, Anne-Sofie Filtenberg, Marie Høgh Poulsen, Clara Høgh Poulsen, Sidsel Bodholt, Mathilde Storgaard, Natasha Nolevska, Amalie Grøn Hansen, Kristina Jørgensen, Stine Bodholt, Carin Strömberg, Josephine Nordstrøm, Rikke Poulsen, Hanna Daglund, Ann Grete Nørgaard, Nikoline Lundgreen og Line Uno
Cheftræner: Allan Heine
Silkeborg-Voel: Sofie Bæk Andersen, Rikke Iversen, Jette Hansen, Louise Lyksborg, Stine Bonde, Anna Sophie Okkels, Camilla Fangel, Stine Skogrand, Mathilde Sørensen, Laura Nielsen, Othilia Christensen og Dragana Petkovska
Cheftræner: Jakob Andreasen
Mål for Silkeborg-Voel: Sofie Bæk Andersen 9, Louise Lyksborg 6, Stine Skogrand 5, Mathilde Sørensen 5, Jette Hansen 3, Rikke Iversen 2
Topscorer for Viborg HK: Kristina Jørgensen
Advarsler: Viborg HK: Stine Bodholt, – SIL: Stine Skogrand, Sofie Bæk Andersen, Rikke Iversen
Udvisninger: Viborg HK: Stine Bodholt – SIL: Sofie Bæk Andersen, Rikke Iversen
Røde kort: Viborg HK: Carin Strömberg