Silkeborg-Voel har i enighed med Julie Aagaard frigjort hende fra sin kontrakt med klubben, som i foråret ellers blev forlænget til og med juni 2018.

Julie Aagaard er derfor stoppet i klubben, og hvor hun fortsætter sin karriere er endnu ikke afgjort.

– Vi har været glade for at have Julie på holdet og havde også meget gerne set hende som en del af truppen denne sæson. Når det er sagt, ønsker vi Julie held og lykke fremadrettet siger adm. direktør Mikael Bak inden dagens kamp mod Randers HK.

Julie Aagaard siger tak for denne gang og ønsker klubben, spillerne og trænerteamet held og lykke for den nye sæson og god kamp i aften.

I Julie Aagaards fravær har klubben til dagens kamp rykket det lokale stortalent Andrea West Bendtsen op i ligatruppen. Andrea har i juli måned været med det danske U19 landshold til EM i Slovenien, hvor hun fik en flot bronzemedalje med hjem.

For yderligere kommentarer, kontakt adm. direktør Mikael Bak på telefon 28575842.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com