Alt ender godt for den, som venter:
Sådan var det også for Silkeborg-Voel, der sluttede med at vinde 25-21 over Horsens. Det var der ellers ikke meget, der tydede på efter første halvleg.
Silkeborg-Voel kom hurtigt bagud med 0-3 i kampens start, og Horsens var foran i hele første halvleg. Gæsterne spillede aggressivt, og Horsens-keeperen Claudia Rompen gjorde det svært for hjemmeholdet. Hun stod med en redningsprocent på hele 52 før pausen..
Det betød også en scoringspause på ni minutter til Silkeborg-Voel fra 5-6 til 6-10. Det var Helene Kindberg der igen fandt vej til målet og var med til at pynte på tallene på tavlen, så pausestillingen blev 9-12.
Fra starten af anden halvleg slog kampen en kolbøtte. Med tre mål i træk fik Silkeborg-Voel udlignet, og derved var stillingskrigen indledt,
Silkeborg-Voels første føring indtraf akkurat midtvejs i anden halvleg, da Maja Laursen scorede til 18-17, og derefter rykkede hjemmeholdet i front med to-tre-fire mål, inden Horsens svarede igen og kom så tæt på som 21-19. Herefter trak Silkeborg-Voel fra igen til slutfacit 25-21.
Stine Bonde stod med en redningprocent på 38, mens gæsternes Claudia Rompen kom ned på 37 for hele kampen.
Helene Kindberg blev fortjent kampens spiller med ni mål, mens Sofie Bæk blev kampens højdespringer.
FAKTA
Kvindeligaen:
Silkeborg-Voel – Horsens 25-21 (9-12)
Målscorere:
Silkeborg-Voel: Helene Kindberg 9, Eira Aune 4, Sofie Bæk 4, Maja Laursen 3, Annika Jakobsen 2, Andrea West Bendtsen1, Line Skak 1, Mathilde Kristensen 1.
Topscorer for Horsens: Nina Dano 7
Udvisninger: Silkeborg-Voel 1, Horsens 4.