Silkeborg-Voel sagde farvel til pokalturneringen, da holdet tabte med 21-35 til Nykøbing FH.
Der var klasseforskel på gæsternes Champions League deltagere og hjemmeholdet, der lagde ud med at komme bagud 0-6, inden det lykkedes at score første gang ved Boline Laursen.
Silkeborg-Voel kom herefter så tæt på som 4-8 og 5-9, inden det blev værre med brændte chancer og fejlafleveringer. Gæsterne udnyttede det til at bringe sig foran med 6-15, inden Anne Dolberg Plougstrup med to mål lige før pausen gjorde det til 8-15.
Returløb!
Så enkel lød et af midlerne fra træner Christian Køhler før kampen, og det var der i den grad brug for.
I anden halvleg var et af lyspunkterne Maja Edling, der kom ind og scorede fem mål. Hun var dog ikke tilfreds.
“Vi brænder for meget, men i nogle perioder har vi styr på det med vores 6-0 og 5-1 forsvar. Men kontraerne var hård ved os Vi lukker ned for noget – men ikke nok. Vi møder helt klart et godt hold, men vi ville gerne have drillet dem mere.”
“Vi kommer sagtens videre. Det var en kamp, som vi gerne ville have været mere med i, men vi har nu fokus på næste kamp. Vi kan tage det med fra i dag, som trods alt var godt og få justeret ind på nogle ting,” siger Maja Edling.
Silkeborg-Voels målvogtere havde en hård dag. Dog kunne  Signe Stenderup glæde sig over to reddede straffekast i anden halvleg.
Kampens spiller hos NFH var målvogter Anne Christine Bossen med en redningsprocent på 45.
Kampens højdespringer hos Silkeborg-Voel blev Boline Laursen,

Pokalturneringen, 1/8.dels finale:
Silkeborg-Voel – Nykøbing FH 21-35 (8-15)
Målscorere:
Silkeborg-Voel: Maja Edling 5, Anne Dolberg Plougstrup 4, Boline Laursen 4, Thilde Frandsen 3, Natasja Andreasen 2, Maria Holm 1, Mette Brandt 1, Sara Nørby 1
Nykøbing FH:Mia Svele 10, Maja Magnussen 8, Moa Høgdahl 4, Clara Lerby 4, Kristina Kristensen 3, Laura Andersen 2, Alberte Hovgaard-Hansen 2, Nanna Hinnerfledt 2
Udvisninger: NFH: Stine Eiberg og Alberte Hovgaard-Hansen
Stillinger undervejs: 0-6, 1-6,3-8, 5-9, 6-13, 7-15, 8-15, 10-18, 14-24,17-30, 21-35

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com