Tirsdag aften var der i forbindelse med DHFs kampagne “Knæk kurven” indbudt til et møde i Voel Hallen. I mødet deltog der repræsentanter fra Elite Silkeborg, Silkeborg-Voel KFUM og andre håndboldklubber fra JHF kreds 6´s område.

Formanden Lars Buchreitz gav ved mødet et inspirerende oplæg omkring, hvordan vi i Voel kan drive en af Danmarks største håndboldforeninger med alt fra håndbold for de 1½ årige til et dameligahold, der p.t. ligger nummer seks i Boxer damehåndboldligaen. Formanden fortalte også lidt om klubbens plan 2020, og hvad der gøres for at fastholde spillerne i klubben.

– Det var dejligt at mærke det gode samarbejde og den forståelse, der er mellem klubberne i vores område, siger Jakob Andreasen, der også deltog i mødet.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com