Den 30-årige Jette Hansen stopper til sommer sin håndboldkarriere.

Hun satser i stedet på sine lægefaglige kompetencer, hvor hun efter sommerferien skal i gang med en klinisk basisuddannelse.

Om karrierestoppet siger Jakob Andreasen følgende:

”Jette er inden for nyere tid det største klubikon, som vi har haft og vi kommer helt sikkert til at savne hende. Hun har været med os siden 2007, hvor vi startede i 1. division og været med i processen omkring oprykning til ligaen, europæisk håndbold, DM-slutspil og sluttede i sæsonen 2014-15 af med at blive ligatopscore. Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi mister Jette, men jeg har fuld forståelse for, at hun prioriterer karrieren.”

Den lokale pige, som er født i Ry, kom i første omgang til Silkeborg-Voel KFUM i 2007, hvor hun siden da har været en tur i KIF Vejen og en tur i TTH Holstebro.

Jette og de andre fra Silkeborg-Voel spiller deres sidste turneringskamp lørdag d. 17/3 i Holstebro, herefter skal de i gang med slutspillet.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com