Så er det igen tid til hjemmekamp i JYSK arena, hvor vi i dag får besøg af TV2, som sender kampen på landsdækkende tv.
Det er bestemt ikke hverdagskost for os, at vores kampe vises på landsdækkende tv, og vi er derfor meget stolte over at have spillet nogle så gode kampe, at vi i dag bliver vist i prime time på TV2 her lørdag eftermiddag.
Det skal vi udnytte ved at vise både TV2 og seerne hjemme i stuerne, at en ligakamp i JYSK arena er værd at bruge halvanden time af sin weekend på at se.
Sportsligt er det selvfølgelig ikke den nemmeste kamp at vinde, men til gengæld er jeg helt sikker på, at det bliver en spændende og yderst sevær- dig kamp.
Viborg HK kommer med et rigtig stærkt hold med (landsholds)profiler på næsten alle pladser, så der er ingen tvivl om, at vores piger bliver sat på hårdt arbejde, når de skal holde spillere som Ann Grete Nørgaard, Line Haugsted, Line Uno, Marie Paule Gnabouyou og Sidsel Bodholt fra at kom- me til alt for mange skud.
Jeg håber, at mange af jer vil komme i JYSK arena og bidrage til at løfte stemningen helt op, så den virkelig kan mærkes i de danske stuer.
I dag skal vi for alvor udnytte hjemmebanefordelen, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at sætte point ind på kontoen denne runde.
Det vil være en bonus i regnskabet, hvis vi kan få point fra Viborg HK, men det er den slags, der kan ende med at blive afgørende for, om vi ender som nummer 3 eller nummer 7 i ligaen.