De to hold fulgtes godt ad i kampens start. Efter 8 minutters spil bragte Susann Müller, med sit 2. mål, Silkeborg-Voel foran med 2-4. Ved stillingen 4-4 efter 12 minutter trak Herning-Ikast Håndbold dog fra. Silkeborg-Voel løb ind i en scoringskrise på hele 14 minutter, hvilken Sabine Englert i HIH-målet kan tage en stor andel i. Hun havde flere 100 procents redninger, og Silkeborg-Voel fik først hul på scoringskrisen 22 minutter inde i 1. halvleg, hvor Hege Bakken Wahlquist kunne reducere til 9-5. Det betød selvsagt, at de – i dag – lyseblå piger fra Silkeborg-Voel måtte kæmpe for at indhente HIHs føring. Susann Müller, Helene Kindberg og Mathilde Sørensen hjalp hertil og pausestillingen lød på 10-8. Pauseresultatet vidner om stærke forsvarsindsatser fra begge hold, men til tider manglende skarphed i angrebet fra især Silkeborg-Voel KFUM-mandskabet.

I 2. halvleg lagde HIH stærkt ud og fik hurtigt spillet sig i front med 14-8, hvilket bragte Silkeborg-Voel KFUM-bænken til at forlange TTO efter blot 4 minutters spil. Flere spillere bød positivt ind på scoringsfronten, hvor blandt andre Othilia Christensen og Sofie Bæk Andersen, som igen var at se på banen efter halvanden kamp ude, gjorde hvad de kunne for at sætte mål ind. Ligeledes kom Stephanie Andersen ind i Silkeborg-Voel KFUM-målet og gjorde en fin figur med flere store redninger. Men lige lidt hjalp det. De to hold byttede mål og Silkeborg-Voel halede lidt ind på HIH, men kom dog aldrig nærmere end minus 2 mål ved stillingerne 19-17 og igen 20-18 efter henholdsvis 52 og 53 minutters spil. Det blev aldrig rigtigt farligt, og HIH gå fra banen som vindere med en sejr på 24-21 og de eftertragtede 2 point.

Målscorere:
Silkeborg-Voel KFUM: Susann Müller 4, Sofie Bæk Andersen 4, Othilia Christensen 3, Helene Kindberg 2, Rikke Iversen 2, Lea Hansen 2, Hege Bakken Wahlquist 2, Emilie Ytting 1 og Mathilde Sørensen 1
Herning-Ikast Håndbold: Tonje Løseth 7, Helene Fauske 6, Louise Burgaard 2, Annika Jacobsen 2, Emma Friis 2, Sarah Iversen 2, Michala Møller 1, Trine Troelsen 1 og Sabine Englert 1

Udvisninger:
Silkeborg-Voel KFUM: Camilla Fangel, Rikke Iversen
Herning-Ikast Håndbold: Sarah Iversen, Julie Pedersen, Louise Burgaard x2

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com