Mathilde Sørensen er i skarp konkurrence til playmakerpladsen i Silkeborg-Voel, hvor rutinerede Sofie Bæk Andersen og Jane Schumacher også byder ind.

I denne sæson har Mathilde Sørensen dog spillet mere end tidligere i sin tid i klubben.

” Det handler bare om at give, hvad man har, når man får lov. Man håber på at ramme dagen og gøre en forskel. Jeg har spillet mere, end jeg plejer i dette efterår, og det er jo også derfor man træner”, siger Mathilde Sørensen.

I den første kamp mod Ajax var hun kun inde for at score på et straffekast. Hun tror på mere spilletid denne gang.

” Vi er alle klar til at vise mod Ajax, at det var en fejl, at vi tabte sidste gang” siger Mathilde Sørensen, der som ungdomsspiller trådte sine håndboldsko i Ikast.

Hun har ikke tænkt nærmere over, om skulle vende tilbage sin oprindelige klub i Ikast, der i dag hedder Herning Ikast.

” Men jeg var med til at slå Herning-Ikast i efteråret, og det er altid godt at slå sin gamle klub og vise lidt mere”, siger hun.

Hun har allerede prøvet meget i sit 23-årige liv. Efter Ikast-tiden har hun været i klubber i både Schweiz og Tyskland, inden hun kom til Ringkøbing, hvorfra hun blev hentet til Silkeborg-Voel i december 2017 .

” Jeg har fundet mig rigtig godt tilrette i Silkeborg. Jeg er glad for at spille i klubben, men det har også været sjovt at være i udlandet” siger Mathilde Sørensen.

Mathilde Sørensen er oprindelig danser. Hun har danset i 10 år, før hun valgte udelukkende håndbold.

” Jeg har danset både hip-hop, jazzballet, latin  og standarddans. Men da jeg var 14-15 år var jeg nødt til at vælge, havde jeg ville. Det blev så håndbold, som jeg også havde spillet, fra jeg var fem år. Det kan virke svært at sætte dans sammen med håndbold, men jeg kommer fra en familie, hvor man altid har danset og spillet håndbold. Det var meget naturligt, at jeg startede med det”, siger Mathilde Sørensen.

Hun er ud af en stor søskendeflok.

” Hvis jeg tæller det hele med, har jeg syv søskende, så vi kune godt stille med et helt håndboldhold, men jeg tvivler på at det ville spille godt” griner Mathilde Sørensen.

Hendes kontrakt med Silkeborg-Voel løber indtil sommeren 2020. Tiden vil vise om hun fortsætter. Hun overvejer studie, og hun overvejer også noget andet.

” Jeg vil gerne prøve mig noget nyt. Jeg søgte sidste år, hvor det ikke var helt så sjovt, ind til politiet. Jeg var i gennem alle prøverne, og måske forsøger jeg igen. Jeg har så været mere heldig i denne sæson med håndboldspillet og ramt et niveau, hvor det har været megafedt at spille. Et godt efterår må meget gerne munde ud i slutspillet”, siger Mathilde Sørensen.

Hun har aldrig spillet et slutspil, for hun blev skadet forud for slutspillet i 2018.

FAKTA:
Mathilde Sørensen
Født 6. august 1996 (23 år)
I Silkeborg-Voel fra december 2017
Playmaker
Højde: 170 cm
Tidligere klubber: Ikast, Stans BSV i Schweiz, SV Halle Neustadt i Tyskland og Ringkøbing.

 

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com