Eira Aune blev kampens spiller og får her blomster af Stig Bendtsen. Kampens højdespringer blev Line Skak. Foto: Lisette Pedersen
“Never give up.”
Sådan burde der stå med flammeskrift over Silkeborg-Voels ligahold. For på trods af et skadeshelvede uden sidestykke, så kæmper de resterende spillere ufortrødent videre, selv om der har manglet sejre i foråret.
Mentalt var holdet stærkt tilbage i slutspilsopgøret mod København, der dog vandt med 26-29 efter 14-14 ved pausen.
Starten på kampen blev svær for Silkeborg-Voel. København kom foran 1-5 i løbet af seks minutter, og Jakob Andreasen trykkede på time-out-knappen:
Derefter skete forvandlingen. Der blev nu tacklet i forsvaret, og der blev scoret og BUM: Så førte hjemmeholdet 6-5.
Derfra blev der vekslet mål og føringer, indtil København fik et lille overtag. Alligevel kom Silkeborg-Voel på 14-14 til pausen.
Sofie Bæk var så uheldig at vrikke om på den ene fod. Den blev dog tapet op, og hun vendte tilbage på banen.
I anden halvleg lykkedes det København at få et lille forspring, men det var først til sidst, at kampen tippede definitivt over til gæsternes fordel.I angrebet var det Eira Aune og Natasja Andreasen, der førte an og Line Skak, der rykkede fint fri på stregen til sine scoringer.
Silkeborg-Voel er stadigvæk uden point i slutspillet, og holdet har udspillet sin rolle om at nå semifinalepladserne.
Forhåbentlig holder spillere og trænere gejsten til det sidste og slutter på værdig vis, som de viste denne onsdag aften mod København.
Slutspil:
Silkeborg-Voel – København 26-29 (14-14)
Målscorere:
Silkeborg-Voel: Eira Aune 7. Natasja Andreasen 5, Line Skak 5, Sofie Bæk 3, Maja Laursen 2, Julie Jensen 2, Lea Hansen 2
København: Larissa Nusser 9, Emilie Theil 4, Sofia Hvenfelt 3 Clara Essemann-Beck 3, Andrea Hansen 2, Almée Von Pereira 2, Christina Haurum 1, Clara Thomsen 1, Christina Wildbork 1, Louise Fons 1.
Udvisninger: Line Skak Natasja Andreasen, Silkeborg-Voel og Hanna Blomstrand, København
Stillinger undervejs: 1-5, 6-5, 8-6, 9-8, 9-12, 11-12, 12-13, 12-14, 14-14, 16-19, 19-20,19-23, 21-25, 23-25, 24-29, 26-29