Nak og æd – Voel fik ram på Funder

Serie 1 Herrer. En mørk oktoberaften. Silkeborg-Voel KFUM 4 mod Funder 2. Det er svært at finde noget, der er mere trist og blottet for action og elegance.

Men nej, nogle gange kan det, der på papiret ser lidt tamt ud udvikle sig til et orgie af godt håndboldspil, finurlige detaljer og ikke mindst fornemmelsen at være helt tæt på store personligheder. Og her taler vi ikke om Mathias Madsen, der havde en drømmedebut som træner.

Kimen til en stor aften blev allerede grundlagt inden kampstart, da Carsten Andersen mødte op i camouflage. Der har været lidt diskussion om emnet, men det er nu udenfor enhver tvivl, at Luffe i den grad er mandskabets alfa-han. Den ivrige jæger havde naturligvis tilbragt søndag eftermiddag på en god jagt i nærheden af Sminge med skarpladt riffel og højt humør. Den altid ydmyge gentleman slog hurtigt fast, at der ikke var gevinst.

”Jeg har ikke skudt noget. Altså i dag.”

Der var godt nok indicier, der pegede på en anden sandhed. Den sinddige jydes skovgrønne benklæder var underligt fugtige. Det var som om, at de kort forinden havde været sølet ind i bambiblod, og der var gjort et hæderligt forsøg på afvaskning før entréen i Voel Hallen. Men lad nu det ligge. Klokken var over 17.00, og der var ingen børn til stede i hallen, så ingen fik varige mén af forskrækkelsen over at møde den testoteronfyldte moderne vildmand, der får Jørgen Skouboe til at ligne en hipster fra Pisserenden i kongens København.

Strisseren i storform, Hr. Volder, havde så vidt vides ikke skudt nogen hele ugen, og hans sigtekorn var da heller ikke helt skarp foran mål, men til gengæld var han en grand force i forsvaret, hvor han sammen med Henrik Fenner var en fantastisk duo i midterforsvaret.

Det passer ikke helt, at der ikke var børn i hallen. Peters nevø Hugo havde droppet alt, der hed KIF Kolding København – Barcelona og ville hellere tilbringe kvalitetstid i hallen med farmand Søren. Den ivrige fan var tydeligvis imponeret over den tætte kontakt med hans håndboldidoler, så der blev vist givet et løfte omkring noget hjemmebag i form af muffins eller en skærekage. Derudover bidragede sæsondebutant Paw Plougstrup med opbakning fra hele tre generationer. Blandt andet sønnike Jens, der styrede tidtagningen. Den unge mand holdt hovedet koldt, modsat kampens dommere, der var utroligt glade for både gule kort og udvisninger, så der var heftig aktivitet på den digitale stillingstavle.

Mål var der ikke så mange af – specielt Funder havde svært ved at passere Mark, der med stor arrogance tog det ene skud efter det andet. Hans fodboldopdragelse viste sig frem i glimt, hvor han flere gange diskede op med en god, gammeldags tv-redning. Det lynhurtige fodarbejde er så absolut på Vild med dans-niveau, og hans horisontale tigerspring er stadig i verdensklasse. En spiller overstrålede dog alt og alle. Opgøret tilhørte i den grad Jake, der scorede efter behag. Den stakkels Funder-keeper havde ikke en chance og stod som et dådyr blændet af lastbillys på en hovedvej ved flere lobs og hurtige afslutninger. Specielt en kontra i anden halvleg var en perle.

Aftenens højdepunkt var en lille tomandsaftale mellem Frank Ryge og Peter Schilling, der med en lille ping-pong drev gæk med tre saltstøtter klædt i de gule og blå Funderfarver. Pistol-Pete spillede Frank, der kun havde kontakt med bolden i så lang tid det tager at kaste en håndgranat fra hjemmeværnet. Spilningen fandt en fremadstormende Peter, der med små listige moves tog en slalomtur gennem midterforsvaret og fik en fri afslutning. Flot arbejde!

Alt i alt var det rigtigt dejlig at få øvet noget undertal – det får vi helt sikkert brug for senere. Og så var det rigtigt positivt at vi efter en sejr i sidste runde kunne følge op med endnu to point. Specielt efter den store ære det var, at få lov til at optræde på bane 1. Kampen endte 25-19. Se stillingen

Holdet: Holbert, Luffe, Stig B, Ryge, Paw P, Fenner, CV, Peter, Heidemann, Jake, Georgi. Træner: Lange Madsen.

[pro_ad_display_adzone id=”2″]

BOOK BILLETTER
//]]>