PRESSEMEDDELELSE:

Fra den kommende sæson vil man se Jane Mejlvang i den grønne Silkeborg-Voel-trøje. Jane Mejlvang har i denne sæson optrådt for Ringkøbing Håndbold, hvor hun scorede 48 mål i 10 kampe fra sin position som venstre back. I sæsonen 2017/2018 var den nu 23-årige Mejlvang topscorer for Ringkøbing Håndbold. Inden tiden i Ringkøbing Håndbold har hun spillet i klubberne Tarm, Skjern og FCM Håndbold.

Både hos Jane Mejlvang og Silkeborg-Voel Håndbold ser man frem til samarbejdet i den kommende sæson. Selv siger Jane Mejlvang således:

”Da muligheden bød sig for at spille for Silkeborg-Voel i den kommende sæson, var jeg hurtigt klar over at dette var en god mulighed, jeg ikke ville lade passere. I klubben kommer jeg ind i et rigtig godt håndbold-miljø, og der vil helt sikkert være gode muligheder for, at jeg kan udvikle mig både i forbindelse med træning og kamp.”

 

Jakob Andreasen glæder sig ligeledes til at tage mod nyerhvervelsen:

”Vi har gennem et stykke tid ledt efter en højrehåndet bagspiller, der kan tilføje noget skudstyrke til vores hold i næste sæson. Fra vores tidligere kampe mod Ringkøbing ved vi, at Jane har nogle kvaliteter, som vi helt sikkert vil kunne drage nytte af på vores hold. Jane har samtidigt en rigtig god alder, hvor der fortsat er masser af udviklingspotentiale i hende.”

 

For yderligere kommentarer kontakt Jakob Andreasen på 40 75 47 47

 

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com