I dag var nerverne uden på tøjet, da Silkeborg-Voel endnu engang fik besøg af vennerne fra Ikast. Der skulle nemlig spilles om en plads videre i Final4 i Santander Cup, som FC Midtjylland endte med at komme videre i.

Begge hold var klar fra start i dag, og det var tydeligt at mærke iveren efter at komme videre i Final4 i Santander Cup hos begge hold.

Der gik heller ikke lang tid, før de første mål var scoret, og i de første minutter var det FC Midtjylland, der var oven på i kampen, da de bragte sig foran til 3-5.

Heldigvis kom Hege Bakken Wahlquist hurtigt på måltavlen og fik de grønne piger på en udligning ved stillingen 5-5. Derefter gik der noget tid uden scoringer fra både Silkeborg-Voel og FC Midtjylland. Derfra så spillet flot ud for de grønne piger, der med en scoring fra Stine Skogrand og Sofie Bæk var foran med 7-5.

De to skarpe skytter fortsatte deres gode arbejde med at score mål og med fem minutter tilbage af første halvleg så det næsten for godt ud til at være sandt, da de grønne piger førte med 12-8. Desværre kom FC Midtjylland også på dupperne igen efter nogle fejl i både angreb og forsvar, og scorede tre hurtige mål, og var nu kun bagud med et enkelt.

Det var for godt til at være sandt, for i begyndelsen af anden halvleg viste FC Midtjylland noget af det skarpe spil, de er kendt for. Sabine Englert var skarp i målet og Veronica Kristiansen scorede hurtigt til 12-12, og derfra gik det stærkt med scoringerne for vennerne fra Ikast. Cirka halvvejs inde i anden halvleg var vi bagud med tre mål ved stillingen 15-18.

De grønne piger viste fortsat kampgejst og kom med nogle flotte mål, men det var desværre ikke nok til at holde de to store profiler fra FC Midtjylland tilbage. I kampens sidste fem minutter blev det igen en spændende kamp, da Silkeborg-Voels piger scorede sig tæt på en udligning og håbet om en plads i Final4 var igen fremme, men det var FC Midtjylland, der endte med en sejr på 22-24 og dermed en plads videre i Final4 i Santander Cup.

Nu har de grønne piger et par dage til at ryste skuffelsen over ikke at være videre i Final4 i Santander Cup af sig, for på søndag gælder det igen en kamp i HTH GO Ligaen, når Ajax København kommer på besøg i JYSK arena.

Kampfakta:
Santander Cup, 1/4 Finale 25. oktober 2017 klokken 18.30

Silkeborg-Voel KFUM – FC Midtjylland: 22 – 24 (12-11)

Silkeborg-Voel: Birgitte Karlsen, Lea Hansen, Hege Bakken WahlquistSofie Bæk Andersen, Rikke Iversen, Emma Larsen, Jette Hansen, Louise Lyksborg, Andrea West Bendtsen, Stine Bonde, Anna Sophie Okkels, Camilla Fangel og Stine Skogrand
Cheftræner: Jakob Andreasen

FC Midtjylland: Veronica Kristiansen, Sabine Englert, Sabine Pedersen, Mie Augustesen, Louise Burgaard, Linn Blohm, Emma Friis, Louise Ellebæk, Helene Fauske, Anne Mette Pedersen, Annika Jakobsen, Tonje Løseth, Trine Troelsen, Jessica Ryde, Julie Gantzel, Mathilde Bjerregaard, Helene Kindberg, Laura Jensen
Cheftræner: Kristian Kristensen

Mål for Silkeborg-Voel: Sofie Bæk Andersen 6, Hege Bakken Wahlquist 5, Stine Skogrand 4, Jette Hansen 3, Camilla Fangel 2, Louise Lyksborg 1, Rikke Iversen 1

Redningsprocenter: Stine Bonde 32,35 %, Sabine Englert 33,33 %

Topscorer for FC Midtjylland: Louise Burgaard 10

Advarsler: Silkeborg-Voel: Rikke Iversen, Anna Sophie Okkels – FC Midtjylland:

Udvisninger: Silkeborg-Voel: Hege Bakken Wahlquist  – FC Midtjylland: Louise Burgaard

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com