Mai Kragballe scorede ni mål og blev kampens spiller hos Silkeborg-Voel.
Håndboldkampe bliver ofte afgjort i sidste minut. Sådan var det også i ligakampen mellem Silkebog-Voel og København. Med et minut igen udlignede Københavns Emilie Ytting til 28-28. I næste angreb fintede Natasja Andreasen sig igennem til scoring til 29-28 med 29 sekunder igen. København kom i angreb, men Maja Laursen erobrede bolden og scorede i tomt mål til slutfacit 30-28.
Spillerne jublede og faldt hinanden om halsen, for det var virkelig en tiltrængt sejr over en modstander, der for flere kampe siden sikrede sig en slutspilsplads.
Mai Kragballe har det som en fisk i vandet mod netop København. I de to tidligere opgør med København i denne sæson har hun scoret henholdsvis 8 og 12 mål. Onsdag aften nettede hun 9 gange og var sat i scene.
” Når vi er så få spillere, er vi nødt til at tage nogle chancer og vise mod. Der er jo ikke stor forskel på de to hold, men de er i slutspil. Det er det, der så træls, men det er vores egen skyld, at vi ikke har spillet flere gode kampe,” siger Mai Kragballe.
Cheftræner Peter Schilling Laursen strålede efter kampen. Også han kunne glæde sig over en tiltrængt sejr.
” Lige nu ved jeg ikke, hvordan stillingen er, og om det er op eller ned, og om vi kan nå noget. Det var præstationen, som vi ledte efter, og det handler ikke så meget om tabellen. Det handlede om at få den fornemmelse af, at vi kunne vinde en kamp mod et godt hold. Der er ingen psykologer, der kan gøre et bedre arbejde end at man vinder to point,” siger Peter Schilling Laursen og fortsætter:
” Det har været næsten tre ens kampe mod København i denne sæson, og det var dejligt, at vi kunne vinde denne gang. Det var forløsende, for det var det her, som vi har rakt ud efter i flere kampe. Vi mødte et godt hold, og de spillede ikke med håndbremset trykket, selv om de er sikret i slutspillet. Vore kræfter rakte til det hele, og vi får energi af det hele, og vi fik fordelt ressourcerne selv om vi ikke er så mange,” siger cheftræneren.
Kampens spiller hos København blev Emilie Ytting. Hos Silkeborg-Voel blev det Mai Kragballe mens Natasja Andreasen blev kampens højdespringer.
Silkeborg-Voel slutter grundspillet af med en udekamp mod Skanderborg på lørdag.
Sønderjyske tabte til Odense og HØJ vandt over Aalborg i denne andensidste runde. HØJ har dermed 19 point, Sønderjyske 18 og Silkeborg-Voel 17. Sønderjyske møder Bjerringbro i sidste runde, hvor HØJ møder Ikast.
Bambuni kvindeligaen
Silkeborg-Voel – København 30-28 (14-13)
Målscorere:
Silkeborg-Voel: Mai Kragballe 9(2), Natasja Andreasen 4, Maria Holm 3, Maja Laursen 3, Alberte Simonsen 3, Boline Laursen 2, Anne Dolberg Plougstrup 2, Maja Edling 2(2), Thilde Frandsen 2.
København: Emile Ytting 10(5)m Line Berggren 7, Alberte Haougaard-Hansen 4, Anastsija Marsenic 3, Agnes Hvidsteen 3, Martha Nickelsen 1
Udvisninger:
Silkeborg-Voel: Ingen
København: Anastasija Marsenic 2×2, Annika Meyer og Martha Nickelsen 1
Stillinger undervejs: 3-2, 6-6, 8-8, 11-8, 11-10, 14-10, 14-13, 14-14, 17-15, 18-16, 20-19,24-23, 27-25, 27-27, 28-28, 29-28, 30-28