I efteråret vil administrationen have fornøjelsen af at kunne trække på kompetencerne hos de to praktikanter, Katrine Solgaard og Iben Høg.

De vil have deres daglige gang på kontoret i Voel og naturligvis være en del af set-uppet ved hjemmekampene i JYSK arena.

Herunder kan du læse, hvad de to har at sige om dem selv.

Katrine Solgaard: ”Jeg har fået fornøjelsen af at være praktikant i Silkeborg-Voel KFUM frem til og med december. I mit praktikforløb kommer jeg primært til at arbejde med SVK app, Linkedin og SoMe m.m.

Jeg læser en professionsbachelor i innovation og entrepreneurship på Erhvervsakademi Aarhus. Jeg har lige taget hul på mit sidste semester, hvor jeg til januar skal aflevere min afsluttende bachelor. ”

Iben Høg­: ”Jeg er ny praktikant i den administrative afdeling hos Silkeborg-Voel KFUM. Jeg vil være en del af teamet til og med oktober, hvor jeg i mit praktikforløb hovedsageligt vil komme til at arbejde med implementering og eksekvering af hjemmekampene.

Til dagligt bor jeg i Aalborg, hvor jeg studerer til serviceøkonom med speciale i sport og event på tredje semester. Jeg har dog en længere fortid i Voel i og med, at jeg selv har spillet håndbold i klubben i 15 år.

Glæder mig til at se jer i hallen til sæsonstart”.

Vi glæder os til samarbejdet med Iben og Katrine.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com