2. divisionsdamerne indledte den nye sæson torsdag aften med en sejr på udebane på 20-23 over Odder.

Sæsonens første kamp bliver altid imødeset med spænding, men for Silkeborg-Voel sørgede ikke mindst den rutinerede målvogter Marianne Lundsby med en redningsprocent på 55 for, at det blev til en sejr.
– Odder er et udmærket hold, og kan vi holde modstanderne nede på 20 mål ligger der mange point til os, siger træner Stig Bendtsen, der havde flere ting at glæde sig over.

Der var come-back til tidligere førsteholdsspiller Iben Due og Josefine Quelle, der tidligere har været ungdomsspiller i klubben. Ligaspiller Andrea West Bendtsen fik masser af spilletid, og alt i alt var der gode præstationer hele vejen rundt.

Målscorere for Silkeborg-Voel: Iben Due 7, Andrea West Bendtsen 5, Iben Høgh 4, Agne Munch 3, Kathrine Mikkelsen 2, Louise Balle 1 og Josefine Quelle 1.

Næste kamp er på hjemmebane i Voelhallen lørdag den 29. september i dobbeltstævne med 3. divisionsherrerne.

 

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com