U14 Piger i 1. division A havde revanche til gode mod Hammel, der havde vundet de to holds første opgør med 22-18.
Det fik de grønblusede piger lørdag eftermiddag med en sejr på 22-19 på hjemmebanen i Voel-hallen. Ved pausen førte Hammel med 10-11.
“Det var en rigtig slider-kamp, hvor det viste sig, at vi havde de fleste kræfter til sidst. Kampen bølgede frem og tilbage, men i de sidste 10-15 minutter havde vi overtaget”, siger træner John Hansen.
Med 10 minutter igen førte Silkeborg-Voel da også med 21-16 og så sig ikke tilbage derfra.
“Med sejren er vi tilbage på sporet i den meget tætte række. Vores forsvar stod rigtig godt og i målet stod Alberte Clausen en god kamp” siger John Hansen.
Han fremhæver også indsatsen af Cecilie Sand.
“Hun har for det meste været stregspiller, men i den her kamp flyttede vi hende på et tidspunkt ud som venstre back. Det gjorde hun rigtig godt med to-tre mål og flere gode indspil”, siger John Hansen.