Så gælder det ligaens nummer 1

Om en time lyder startfløjtet til aftenens kamp mod Viborg, som indtil nu har fået tæt på maksimalt udbytte af sine første fem kampe. Bortset fra en enkelt uafgjort mod Ringkøbing Håndbold har holdet vundet alle sine kampe, så der er selvsagt ingen forventninger om nogen nem kamp i den gamle hovedstad.

– Vi står over for en svær opgave i aften mod rækkens nummer et, og vi er helt klar over og forberedt på, at vi skal spille godt for at få noget med. Men det skal vi hver gang i den her liga, så på den måde er i aften ikke så meget anderledes end alle de andre kampe, vi spiller i år, lyder det fra Jakob Andreasen, der heller ikke ser den flotte placering som nogen hindring for, at der kan komme point med hjem.

– Vi stod over for en svær kamp mod Team Esbjerg, hvor vi fik hentet et point i sidste minut, og vi stod over for en svær opgave mod København Håndbold, hvor vi uden de store problemer tog sejren. Jeg siger ikke, at jeg regner med hverken en nem kamp eller sikre point, men jeg forventer at se vores spillere spille med gejst og vilje, så vi måske kan glæde os over endnu engang at spille os til point mod et af de rigtig gode hold.

Kampen spilles 19.30 i Viborg Stadionhal.

BOOK BILLETTER
//]]>