Silkeborg Voel var fredag aften en tur i Randers for at spille mod Kristrup BK. (KBK).

Det blev en meget tæt affære det var alt for neglebidende. Voel havde masser af chancer for at trække fra KBK, men de blev misbrugt igen og igen.

Der er vist nok et ordsprog der siger: At kun et tophold kan spille dårligt og så vinde. Hvis det er rigtigt så var Voel et tophold fredag aften.

I mine øjne spillede de bare ikke som noget tophold, mere som et hold der kraftigt undervurderede modstanderen. Det var meget tæt på at blive særdeles fatalt.

Den negative vinkel: Voel var forfærdelige i angrebet, der blev i den grad spillet med hovedet under armen. Små 20 tekniske fejl lavede holdet. Sammenspillet var næsten ikke eksisterende og afleveringerne var uhyggelige at se på flere gange. At de to dommere så ikke levede op til niveauet i 2 div. Gjorde bare kampen værre at se på, de lavede simpelthen alt for mange fejl vurderinger. Dertil skal så lægges en hal speaker der på meget usportslig  vis hjalp hjemmeholdet med at score  første halvlegs sidste mål. Han skulle pludselig til at lege frk. klokken. Over mikrofonen talte han ned til slutfløjtet så KBK kunne høre hvornår de skulle afslutte. Det var sku pinligt syntes jeg.

Det positive: Voel spillerne har nu taget de første 4 skridt mod overlevelse i 2 div. Holdet er på rette vej, men der skal ikke meget til før end det går den anden vej, så fokus på de kommende opgaver er meget nødvendigt hvis redningsaktionen skal lykkes. Forsvaret viste positive takter og i målet tog Daxi godt fra i de første 30 min. Og hun snuppede også et enkelt straffe kast i anden halvleg. Anne Kiel var vendt tilbage til holdet efter en længere pause. Aftens Voel spiller blev i mine øjne Othilia Christensen, der med 9 mål banede vejen for en Voel sejer.

Som jeg skrev i indledningen at dette referat blev det en al for tæt kamp, da de 60 min. Var gået stod der 18 – 19 på tavlen og KBK havde frikast, men dette kom der heldigvis intet ud af, så nogle meget lettede Voel spiller kunne juble over denne arbejdssejer.

Silkeborg Voel Kfums mål blev lavet af: Othilia Christensen 9, Nanna Georgi 4 (1), Sandra Haugaard 2, Kathrine Mikkelsen 2 (1), Anne Kiel og Nikoline Strunge 1 + 11 (1) redninger af Dragana Petskova

Vurdering af hal: 4* (brugbar hal med musik og speaker, der dog holdte alt for meget med hjemmeholdet)

Vurdering af dommere: 2* (det kunne gøres bedre)

Vurdering af publikum: 3* (der var en rigtig god stemning i hallen)

 

Kampen er set og vurderet af Verner Sørensen

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com