Klubbens målvogter Sara Kececi kan ikke holde ferie som de øvrige ligaspillere. Hun er lige nu på træningslejr med det tyrkiske landshold, som i den kommende uge spiller kvalifikationskampe til VM turneringen i Danmark om et år.

Sara har sendt denne rapport fra træningslejren i Izmir:

Efter en lang rejsedag ankom jeg til hotellet i Izmir tirsdag aften. Vi træner to gang om dagen – en morgentræning kl. 10.00 og et aftenpas klokken 17.00. Træningerne bærer præg af, at vi snart skal spille nogle vigtige kampe, så der lægges stor vægt på den taktiske del af træningen.Der har dog også været plads til to gange styrketræning, hvilket har været ganske fint.Vi er så småt begyndt at se video på vores første modstander i VM-kvalifikationen, Portugal. De har et fint hold, og spillet noget hurtigt håndbold, så vi kommer ikke sovende til en sejr.

U17 og U19 landsholdet er også samlet i Izmir, derfor var der efter aftentræningen lørdag dømt fællesfoto, inden de to ungdomshold mødtes i en træningskamp.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com