Det var to af ligaens mest formstærke hold, der mødtes torsdag aften i Frederiksberg-Hallen. Vinderen kunne se frem til at rykke op på tredjepladsen, mens taberen ville rykke ned på syvendepladsen, dog stadig kun to point fra tredjepladsen.

Kampen startede meget lige ud og lignede indtil 10-9 midtvejs i første halvleg noget, der kunne gå begge veje, men herfra var det hjemmeholdet, der var bedst til at udnytte sine chancer og kom i løbet af de næste fem minutter på 15-11. Silkeborg-Voel hang dog i og fortsatte med at kæmpe for et comeback, men københavnerne gjorde alvor af deres hjemmebane og sikrede en pauseføring på 21-18.

De mange mål i første halvleg skyldtes dog mest af alt to meget tynde defensiver, og Københavns føring kunne tilskrives en anelse mere kvalitet i afslutningerne.

Efter pausen var det igen hjemmeholdet, der havde bedst fat fra start og kom i løbet af de første fem minutter på 24-19.

Herfra var der ikke meget at stille op for Silkeborg-Voel, som midtvejs i anden halvleg var bagud 30-22. Så fulgte nogle minutter, hvor Jakob Andreasens piger udnyttede sine chancer til at pynte lidt på stillingen og fik reduceret til 30-26, før København kom på tavlen.

En udligning fik vi aldrig igen, og Silkeborg-Voel måtte altså lide samme skæbne som alle de andre ligahold, der har været på besøg i Frederiksberg-Hallen siden oktober 2015. København Håndbold fortsætter hjemmebanestatistikken og sender Silkeborg-Voel på syvendepladsen efter 15. runde af Primo Tours Ligaen.

Næste kamp for Silkeborg-Voel er lørdag den 11. februar, hvor Viborg HK kommer på besøg i JYSK arena.

Kampfakta:
Primo Tours Ligaen, 15. runde, 2. februar 2017 klokken 20.30
København Håndbold – Silkeborg-Voel KFUM: 34-28 (21-18)

København Håndbold: Louise Føns, Maria Dueholm Sørensen, Louise Svalastog, Anne Mette Hansen, Stine Knudsen, Christina Elm, Sofie Flader, Mai Kragballe, Ine Stangvik, Maria Lykkegaard, Debbie Bont, Anne Cecilie Dornonville de la Cour, Anne Mette Pedersen, Myrthe Schoenaker, Ronja Johansen og Mia Rej
Cheftræner: Claus Mogensen

Silkeborg-VoelTrine Troelsen, Freja Cohrt, Daniella Dragojevic, Sofie Bæk Andersen, Christina Wildbork, Rikke Iversen, Stephanie Andersen, Jette Hansen, Louise Lyksborg, Stine Bonde og Stine Skogrand
Cheftræner: Jakob Andreasen

Målscorere for Silkeborg-Voel: Trine Troelsen 12, Freja Cohrt 4, Jette Hansen 4, Louise Lyksborg 4, Stine Skogrand 3, Sofie Bæk 1

Topscorer for KBH Håndbold: Anne Cecilie la Cour (11)

Advarsler: KBH: Anne Mette Hansen, Anne Mette Pedersen – SIL: Stine Skogrand, Rikke Iversen

Udvisninger: KBH: Louise Svalastog, Anne Mette pedersen – SIL: Rikke Iversen

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com