Efter en mindre skade i foden er Stine Bonde blevet skånet lidt i kamp og træning. I mellemtiden har Stephanie Andersen spillet sin chance, men det skræmmer ikke den rutinerede keeper, der holder sig klar til at få ansvaret tilbage i Silkeborg-Voels ligakampe.
Tekst: Johanne Friis Pedersen / Foto: Juul Fotografi
Stine Bonde har indledt det nye år på bænken. Først på grund af en skade i foden, og siden har målmandskollega Stephanie Andersen grebet sin chance for at spille sig ind som midlertidigt førstevalg.
– Det er lidt ambivalent, for på den ene side vil jeg jo helt vildt gerne spille, men på den anden side er jeg også bare så meget holdspiller, at jeg godt kan se, at hun skal stå, når det går så godt. Hvis jeg nu sad og følte, at jeg kunne gå ind og gøre det bedre, var det nok en anden sag, smiler 28-årige Stine Bonde.
Man siger, at visdom kommer med alderen, og selv om 28 år jo ingen alder er, så er Stine Bonde i følge sig selv blevet bedre til at tackle netop det at blive sat på bænken, efter hun er blevet ældre.
– Jeg ved jo heldigvis godt, at jeg er på bænken, fordi Stephanie gør det rigtig godt og ikke fordi jeg har stået dårligt. På samme måde har hun jo også siddet ude i nogle kampe, hvor jeg har stået godt, reflekterer Stine Bonde og tilføjer, at det i de situationer bare gælder om at holde sig klar til at gå ind, når man får chancen.
Det viste Stine Bonde, at hun var, da hun gik ind og reddede et straffe-kast mod Nykøbing Falster i JYSK arena den 18. januar.
Positivt at blive ung mor
Efter kampe tager Stine Bonde hjem og er sammen med sin søn Tobias og kæreste Morten. Især sønnen, som snart fylder ti år, har lært hende at blive bedre til at slippe de dårlige oplevelser og kigge fremad.
– Som yngre kunne jeg godt være mærket i flere dage af en dårlig kamp, men efter jeg fik Tobias, var der ikke længere tid til at hænge sig for længe i den slags. Han ville jo bare lege og havde ikke den store forståelse for, at hans mor lige skulle bruge nogle dage på at være sur og ærgerlig, mindes Stine Bonde, der de første to år var alene med Tobias, indtil hun mødte Morten, som siden har været en stor faderfigur for hendes søn.
Stine Bonde er selv vokset op i en familie med stor kærlighed til hånd-bold og nogle forældre, der altid har brugt meget tid på alle børnenes kampe og træning, hvad det er Stines ligakampe eller brorens 3. Divisions-kampe. Også hendes svigerforældre i Kjellerup er gode til at samle venner og familie og komme til de fleste hjemmekampe, ligesom der altid er nogen, der er klar på at snakke håndbold.
Håndbold har været på Stine Bondes skema i 22 år efterhånden, og stort set alle årene har hun været målmand.
– Jeg tror egentlig jeg bestemte mig for ret tidligt, at jeg helst ville stå på mål. Det var sjovest, kan jeg huske, jeg syntes, da jeg var lille og det ellers mest gik ud på at rende frem og tilbage på banen. Så var der lidt mere udfordring som målmand, fortæller Stine Bonde, der med den mangeårige erfaring har tilegnet sig en rigtig god intuition.
En af Stine Bondes styrker som målmand er nærskuddene. De redninger, der ser så svære ud fra sidelinjen, det er der, Stine Bonde adskiller sig fra mange af sine kollegaer.
– Jeg har stået på mål i så mange år efter-hånden, at jeg har opbygget en ret god intuition i forhold til, hvor skytterne skyder, når de kommer i frit løb og derfor kan reagere hurtigt, forklarer Stine Bonde selv, der allerede som ungdomsspiller var aldeles skarp i målet.
I 2005 var hun som 16-årig med til at vinde guld ved U17 EM og bronze ved Ungdoms-OL. Året efter blev det til endnu en guldmedalje ved U18 VM i Canada.
Det er nu snart tre år siden, Stine Bonde kom til Silkeborg-Voel efter ti sæsoner med Randers HK, og det skifte har hun været rigtig glad for.
– Jeg synes, vi har fundet hinanden godt nu og er alle gode til at holde fokus på holdet og arbejde for det samme mål om at vinde kampe frem for at lade de individuelle målsætninger overskygge. Der er en rigtig god stemning og en holdning til, at man er ligeså stor del af holdet, uanset om man spiller 60 minutter eller får et indhop til slut, udtrykker Stine Bonde med et stort smil.
Stine Bonde håber, at rigtig mange kommer i Voel Hallen og ser holdet kæmpe for den sjette sejr på stribe i aften klokken 19.