I dagens kamp mod Ajax København var der en klar forventning om en sejr fra både spillere og trænere, og det levede de grønne piger i den grad op til med en sejr på 30-22.

Pigerne var tørstige efter point efter onsdagens kamp mod FC Midtjylland, så de lagde fra begyndelsen et pres mod gæsterne fra København på trods af, at der i aften var flere spillere på bænken med skader.

Stine Skogrand scorede hurtigt kampens første mål på straffe, og derfra viste Silkeborg-Voel et overbevisende spil i både angreb og forsvar. Det resulterede i, at grønne piger var foran med seks ved stillingen 10-4 efter godt et kvarters spil.

Det blev heller ikke spændende på noget tidspunkt i opgøret, da flere af Silkeborg-Voels skytter viste sig på måltavlen op til flere gange. Med hårde skud i målet og gode redninger fra Stine Bonde nærmede Ajax København sig ikke en udligning på noget tidspunkt i kampen, men derfor skal man ikke underkende gode kontraløb og scoringer fra de unge spillere fra København.

Dog viste pigerne fra Søhøjlandet sig ikke fra deres dårlige side på noget tidspunkt, og med godt fjorten minutter tilbage af kampen var stillingen 25-17. Med næsten 10 minutter tilbage af kampen begyndte Jakob Andreasen at gøre brug af både Natasja Andreasen og Sandra Haugaard, der begge er U18-spillere.

Kampen endte 30-22, og det betyder, at Silkeborg-Voel har lige så mange point som HTH GO Ligaens nummer otte, nemlig Nykøbing Falster. Den næste kamp spilles allerede onsdag, hvor vi møder Aarhus United på udebane.

Kampfakta:
HTH GO Ligaen, 9. spillerunde, 29. oktober 2017 klokken 17.30

Silkeborg-Voel KFUM – Ajax København: 30 – 22  (19-11)

Silkeborg-Voel: Birgitte Karlsen, Lea Hansen, Hege Bakken WahlquistSofie Bæk Andersen, Rikke Iversen, Emma Larsen, Jette Hansen, Louise Lyksborg, Andrea West Bendtsen, Stine Bonde, Anna Sophie Okkels, Camilla Fangel og Stine Skogrand
Cheftræner: Jakob Andreasen

Ajax København: Sarah Nørklit Lønborg, Stine Eiberg Jørgensen, Kathrine Kubichi Nissen, Simone Monsrud Pedersen, Cecilie Vistisen Specht, Stine Nørklit Lønborg, Ditte Bach Andersen, Isabella Fazekas Jacobsen, Anne Tolstrup Petersen, Eva Björk Davidsdóttir, Cecilie Cederfeldt Johansen, Nicoline Brøns, Anna Blyme Grundtvig, Josephine Juncker, Ida Marie Moesgaard Dahl
Cheftræner: Jesper Mathiesen

Mål for Silkeborg-Voel: Stine Skogrand 9, Hege Bakken Wahlquist 4, Rikke Iversen 4, Sofie Bæk 4, Camilla Fangel 4, Louise Lyksborg 3, Anna Sophie Okkels 2

Redningsprocenter: Stine Bonde 35,29 %, 37,5 %

Topscorer for Ajax København: Isabella Jacobsen 4

Advarsler: Silkeborg-Voel: Rikke Iversen,  – Ajax København: Anne Tolstrup Petersen, Isabella Jacobsen

Udvisninger: Silkeborg-Voel: Stine Skogrand – Ajax København: Stine Eiberg Jørgensen, Simone Monsrud Pedersen, Anne Tolstrup Petersen

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com