Det var kampen om ottendepladsen, der betyder, at man er med i slutspillet, som var på spil. Før kampen fredag aften havde Randers otte point på netop ottendepladsen, mens Silkeborg-Voel lå lige efter med syv point. Som udgangspunkt en stilling, der burde give en kamp med nerve, spænding og smæk for skillingen.
Det fik publikum. Men det var først for alvor i anden halvleg, for efter en svær start kom Silkeborg-Voel foran for første gang siden 1-0, da det blev 19-18 midtvejs i anden halvleg. Ellers havde der været op ad bakke, men hjemmeholdet kæmpede for det. Og blev ved med det.
Silkeborg-Voel fik ikke den bedste start. Efter blot fem minutter var Randers foran med 1-5 og kort efter 2-6.
Herefter arbejdede hjemeholdet sig ind i kampen, men var dog hele tiden et par mål bagud. Midtvejs i halvlegen nåede Silkeborg-Voel på 6-8, inden gæsterne igen rykkede yderligere foran 6-10.
Igen lykkedes det at hale ind på Randers, og Susann Müller fik vist sit skudrepetoire. Hun scorede fem mål før pausen.
Silkeborg-Voel havde haft chancerne til at være helt lige med Randers efter de første 30 minutter, men det var først efter pausen, at det slog gnister, og sejren kom i hus.
Herfra blev det helt tæt med skiftende føringer eller helt lige: 20-19, 20-20, 21-20, og sådan blev det ved frem til få minutter før tid, hvor Sofie Bæk scorede to gange i træk til 24-23 og 25-23. Jamina Roberts reducerede til 25-24, Helene Kindberg måtte se sit skud i fri kontra reddet til indkast, og det blev 25-25. Rikke Iversen, der var tilbage efter sin skade, scorede til 26-25, og Randers’ næste afslutning blev reddet i forsvaret.
Med 30 sekunder igen var bolden på Silkeborg-Voels hænder. Randers gik offensivt med alle spillere, men hjemmeholdet spillede sig igennem, så Jane Schumacher kunne slutte af med målet til 27-25, og så var Randers’ reducering til 27-26 i de døende sekunder kun sminke. Silkeborg-Voel vandt altså 27-26, og dermed rykkede holdet foran Randers og TTH Holstebro og op på syvendepladsen.
Kampen i tal:
HTH Ligaen, 9. runde
19. oktober 2018 kl. 18.30, JYSK arena
Silkeborg-Voel – Randers HK 27-26 (11-14)
Silkeborg-Voel: #2 Helene Kindberg, #3 Mathilde Sørensen, #4 Naja Frøkjær-Jensen, # 6 Lea Hansen, #9 Sofie Bæk Andersen, #11 Rikke Iversen, #16 Stephanie Andersen, #17 Emilie Ytting Pedersen, #18 Othilia Brøndum Christensen, #20 Andrea West Bendtsen, #21 Susann Müller, #22 Stine Bonde, #24 Jane Schumacher, #29 Camilla Fangel
Cheftræner: Jakob Andreasen
Randers HK: #1 Mathilde Juncker, #3 Signe Schaar, #4 Celine Sivertsen, #8 Jamina Roberts, #9 Julia Eriksson, #Sabine Pedersen, #12 Stine Broløs, #14 Camila Degn, #15 Anne Sofie Hjort, #16 Martina Thörn, #17 Cecilie Mørch Hansen, #20 Camilla Dalby, #22 Mathilde Riger Orkild, #24 Josefine Dragenberg, #71 Nina Müller, #77 Line Mai Hougaard
Cheftræner: Niels Agesen
Målscorere for Silkeborg-Voel: Susann Müller 9, Sofie Bæk 6, Rikke Iversen 5, Emilie Ytting Pedersen 3, Jane Schumacher 3, Othilia Christensen 1
Topscorer for Randers HK: Camilla Dalby 6
Advarsler: Silkeborg.Voel: Sofie Bæk Andersen, Camilla Fangel – Randers: Julia Eriksson, Jamina Roberts
Udvisninger: Silkeborg-Voel: Rikke Iversen (2) – Randers: Julia Eriksson (2)
Tilskuere: 1085