Mange ting er blevet komplicerede som følge af COVID19. Hidtil har det lykkes os at gennemføre vores arrangementer i Dansk Løn Service Erhvervsklubben i et godt samarbejde med vores frivillige og madleverandører.
Som følge at de seneste udmeldinger skal tilskuere i JYSK arena fremover være på den samme plads i bygningen, fra de ankommer til de går hjem. Derfor er det ikke muligt at afvikle vores arrangement i Dansk Løn Service Erhvervsklubben som vanligt.
Det er os magtpåliggende at efterleve de forpligtelser, vi har over for vores partnere. Dette gælder også, selvom at vi befinder os i en svær og anderledes tid. Derfor vil vi til de næste tre hjemmekampe gennemføre vores Erhvervsklub på en anderledes måde end vanligt. Dette kan lade sig gøre i kraft at et fantastisk samarbejde med Signesminde Kro, Valsen Brasserie & Café samt Svostrup Kro, der ligger lokaler til.
Rent praktisk vil det foregå sådan, at vi fordeler medlemmerne af Erhvervsklubben ud på de tre lokationer. Vi vil bestræbe os på, at man i løbet af de kommende tre kampe vil få lejlighed til at besøge alle tre steder. Direktør i Silkeborg-Voel, Mikael Bak, udtaler: ”I en ekstraordinær situation er det fantastisk, at vi i samarbejde med tre gode partnere kan lykkes med fortsat at levere et rigtig godt produkt til klubbens partnere. Vores partnere har været loyale over for os i en svær tid, og vi ønsker at strække os så langt som muligt, for at vi kan anerkende dette over for dem. Derfor er vi rigtig glade for, at vi kan gennemføre vores Erhvervsklub på denne vis”.