Thilde Frandsen blev kampens spiller med seks mål på seks skud.

Silkeborg-Voel har med  et point i Esbjerg og torsdag aften en sejr på 35-29 over Sønderjyske fået en drømmestart på den nye sæson.
Dermed var de tre nederlag fra sidste sæson til sønderjyderne barberet væk.
Cheftræner Peter Schilling Laursen var da også i godt humør efter sejren.
” Tre point i to kampe er godkendt. Vi viser allerede nu stabilitet og den nødvendige kynisme. Vi slipper aldrig taget i kampen, og vi skaber chancer i hvert eneste angreb. Der var kun ni tekniske fejl mod Sønderjyske og otte i Esbjerg, så der bliver spillet med omtanke,” siger cheftræneren.
Han slår fast at på dagen var Silkeborg-Voel også det bedste hold.
” Der var god energi, og der var chancer til flere mål end de 35. At de tekniske fejl er begrænsede, skyldes, at vi har et hold af gode boldspillere. Det var hele vejen rundt og ikke blot i vores start-syver. Mai Kragballe viser også sin erfaring. Hun har et godt håndboldhoved,” siger Peter Schilling Laursen.
Silkeborg-Voel var aldrig bagud.
Thilde Frandsen blev kåret som kampens spiller hos hjemmeholdet. Hun scorede seks mål fra højre fløj på seks forsøg. Fra den anden fløj viste Maja Edling også format med fire mål efter pausen.
Natasja Andreasen spillede også med masser af energi, og fik både scoret og fremtvunget flere straffekast.
Stine Bonde spillede sin kamp nummer 350. Imponerende. Jubilarer plejer at have det svært, men ikke Stine Bonde. Den rutinerede keeper havde en redningsprocent på 36, deriblandt af et straffekast.
Hos Sønderjyske blev kampens spiller Karine Dalum.
Silkeborg-Voels højdespringer blev Alberte Simonsen.

Bambinu Kvindeligaen
Silkeborg-Voel – Sønderjyske 35-29 (18-13)
Målscorere:
Silkeborg-Voel: Mai Kragballe 8(3), Thilde Frandsen 6, Natasja Andreasen 5, Maja Edling 4, Boline Laursen 3, Sara Madsen 3, Maria Hom 2, Andrea West Bendtsen 2, Isabella Poulsen 1, Maja Laursen 1
Sønderjyske:
Udvisninger:
Silkeborg-Voel:Isabella Poulsen,Maria Holm, Maja Edling
Sønderjyske: Line Uno, Sarah Paulsen, Ida-Marie Dahl
Stillinger undervejs: 2-0, 2-2, 6-4, 9-8, 11-10, 15-11, 16-12, 18-13, 20-13, 23-17, 27-20, 30-23, 34-27, 35-29

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com