Der er stadig lidt mere end et døgn tilbage af Silkeborg-Voels Knæk Cancerindsamling, og ligeledes kan man fortsat byde på produkter indtil fredag kl. 12.

Vores indsamling har netop rundet 10.000 kr. Det skyldes både, at tilskuerne ved fredagens kamp mod Randers HK var både kagesultne og meget gavmilde med beløbet for denne. Louise Ellebæk, som stod for salget af kagerne til sponsorerne i pausen af kampen, sagde efterfølgende, at der var så meget efterspørgsel på kagerne, at hun slet ikke kunne nå at sikre sig, at alle betalte. Men det gav altså på den gode side af 4500 kr., så det behøvede hun vist ikke bekymre sig om.

Tak for det til alle, der bidrog.

Der er fortsat produkter at byde på og på den måde støtte indsamlingen og samtidig måske sætte flueben ved en julegave eller to.

Du kan se alle produkterne på auktionen lige her og følge med i de aktuelle bud – og selv byde – på Facebook, hvor vi løbende opdaterer med bud, der kommer ind på mail til jofr@silkeborgvoel.dk.

Derudover har JP Kristensens doneret en fuld rekruttering af en medarbejder. Se hvad det går ud på lige her: VIDEO.

Send dit bud til jofr@silkeborgvoel.dk inden fredag kl. 12 og lad Jens Peter og co. stå for at finde din næste medarbejder.

Hvis du gerne vil støtte Knæk Cancer men ikke er interesseret i hverken skåle, knive, rødvin eller har brug for hjælp med rekruttering, så er du også velkommen til bare at støtte direkte på vores indsamlingsside (Husk, det er fradragsberettiget). Den er lige her: LINK TIL INDSAMLING

Vi offentliggør det samlede beløb her på hjemmesiden og på vores sociale medier fredag aften kl. 18 og nævner det naturligvis også i forbindelse med næste hjemmekamp på tirsdag, hvor vi møder Herning-Ikast Håndbold kl. 19.30 i JYSK arena.

Køb billet her.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com