Foto: Lea Hansen var forrygende med ni mål.

Ni minutter før tid udlignede Line Skak til 22-22. Silkeborg-Voel havde indtil da været bagud i udekampen mod Vendsyssel siden stillingen 7-6 efter kampens første 12 minutter.

Fra 22-22 spidsede kampen til. Eira Rune, Lea Hansen og Anna Lillesø  scorede til 22-25. Endelig var Silkeborg-Voel i vælten, men hjemmeholdet gav ikke op.

Det tætteste Vendsyssel kom i slutfasen var dog 25-27 med to minutter igen. Kampen sluttede med en sejr på 26-29 til Silkeborg-Voel.

Silkeborg-Voel fik en god start på kampen og førte hurtigt med 0-3, men herefter åd hjemmeholdet sig ind på midtjyderne og ved pausen var stillingen 14-11.
Silkeborg-Voel kæmpede sig dog  langsomt op i anden halvleg, men det var først til sidst, at sejren blev hevet i land.

Kampen bød på storspil af fløjspilleren Lea Hansen, der scorede ni mål på 10 forsøg. En anden fløj, Anna Lillesø, markerede sig med fire mål på fem forsøg. Julie Jensen havde 12 afslutninger til sine fem mål, men hun havde ikke færre end otte assists og var sikker på sine to straffekast. Eira Aune havde syv assists og scorede tre mål.

Træner Jakob Andreasen var glad for de to point.
“Det er dem, vi skal have i de her kampe. Vi begik mange tekniske fejl i første halvleg, hvor vi smed bolden lige til Vendsyssel-spillerne. Det fik vi styr på efter pausen, og vi fik dækket op. Lea Hansen spillede en drømmekamp, og jeg var glad for, at Eira Rune havde så mange assists. Hun er en kollektiv spiller, mens Julie Jensen er den største skudtrussel”, siger Jakob Andreasen.

BAMBUSA Kvindeligaen
Vendsyssel – Silkeborg-Voel 26-29 (14-11)
Topscorere Vendsyssel: Frida Damgaard 7, Pernille Brandenborg 6, Sofie Sletskov 6
Målscorere Silkeborg-Voel: Lea Hansen 9, Julie Jensen 5, Anna Lillesø 4, Hege Bakken Wahlquist 3, Line Skak 3. Eira Aune 3, Annika Jakobsen 1, Jane Schumacher 1.
Udvisninger; Vendsyssel: Henriette Hansen

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com