Mathilde Bjerregaard, som tidligere har spillet i HC Odense og senest SK Århus skifter til de grønne midtjyder.

Spilleren er en forholdsvis høj fløjspiller, som samtidig kan dække backen i forsvaret, hvilket glæder cheftræner Jakob Andreasen: ”I Mathilde får vi en fløjspiller, som er en lidt anderledes type end Freja, som vi præsenterede i sidste uge – hun kan blandt andet dække backen i forsvaret og har stor fysik. Herudover får vi en spiller, som vi tror kommer til at passe perfekt ind i næste års trup, hvor vi får mange nye spillere i truppen”.

Mathilde Bjerregaard var i 2011 med til at vinde U19 EM i Holland og har trods sin unge alder stor erfaring fra ligaen.

Om skiftet udtaler Mathilde Bjerregaard selv: ”Jeg har valgt Voel, fordi jeg tror på rigtig gode muligheder for at udvikle mig på håndboldbanen, og fordi jeg trængte til et nyt pust til min udvikling. Derudover har jeg et rigtig godt indtryk af hele set-uppet omkring klubben, og jeg glæder mig utrolig meget til at komme igang derude”.

Mathilde Bjerregaard og Freja Cohrt bliver duoen, som udgør venstrefløjen i Silkeborg-Voel KFUM den kommende sæson.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com