Silkeborg-Voel KFUM spiller i DHFs talenttrup

Jacob Overgaard fra U16 drengene gjorde et stort indtryk på DHFs udsendte ved kredsstævnet i Skjern i weekenden 15. – 17. januar. På baggrund af indsatsen er han blevet udtaget til DHFs talentudviklingstrup og medielejr senere på året. Samtidig er Sebastian Skøtt udtaget til medielejren og er et emne til talentudvklingstruppen. Endvidere fik Niklas Laursen mange roser med på vejen.

– Han blev betegnet som en af de bedste målmænd i sin årgang i Jylland, men desværre for ham satser man lige nu på andre emner. Han går dog en spændende fremtid i møde, og det gælder ikke bare ham, men alle vores spillere i truppen, siger elitekoordinator på drengesiden, Kent Ferdinand Knudsen.

Kredsholdet fra kreds 6 vandt kredsholdsstævnet, og Voel var rigtig godt repræsenteret på det hold med hele syv spillere – det var Emil Jessen, Nicklas Laursen, Oliver Winther, Simon Munkholm, Rasmus Alhage, Jacob Overgaard og Sebastian Skøtt.

– Vi er stolte over drengenes indsats i Skjern. Det er resultatet af to års effektiv trænings indsats. Vi fortsætter det solide udviklingsarbejde i klubben på vores vej mod Plan 2020. Drengene har viljen, og det betyder, at der ingen ende er på, hvor de kan nå hen i håndboldens forunderlige verden, slutter Kent Knudsen.

BOOK BILLETTER
//]]>