Silkeborg-Voel havde sejren inden for rækkevidde i udekampen mod Aarhus, da holdet førte med 16-19 med 10 minutter igen. Men dels to udvisninger til Mathilde Kristensen og dels en diskutabel passiv-kendelse i sidste minut blev afgørende for, at kampen sluttede 20-20.

Efter Århus’ bedste spiller Line Ellertsen havde scoret til 20-20, havde Silkeborg-Voel bolden. Træner Jakob Andreasen tog time-out, men da spillet blev genoptaget, valgte dommerne efter tre-fire afleveringer at dømme passiv spil. Derfor sluttede kampen i Aarhus 20-20.

Silkeborg-Voel havde ellers styr på kampen og førte hele vejen frem til slutfasen. Flere gange med tre mål.

Jane Schumacher blev topscorer med seks mål på ni forsøg, og i målet stod Stine Bonde en god kamp og sluttede med en redningsprocent på 44.

BAMBUSA Kvindeligaen

Aarhus – Silkeborg-Voel 20-20 (10-12)
Topscorere for Aarhus: Line Ellertsen 6, Marielle Martinsen 4.
Målscorere for Silkeborg-Voel: Jane Schumacher 6, Mathilde Kristensen 4, Julie Jensen 4, Hege Bakken Wahlquist 2, Anna Lillesø 2, Line Skak 1, Lea Hansen 1
Udvisninger: Aarhus: Ingen, Silkeborg: Eira Aune, Jane Schumacher, Mathilde Kristensen, Mathilde Kristensen.
Stillinger undervejs: 0-1, 3-5, 4-7, 7-10, 10-12, 11-14, 13-16, 16-17, 16-19, 20-20

 

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com