Stine Bonde stod forrygende i målet i første halvleg.
Silkeborg-Voel fik vasket skuffelsen væk fra sidste uges nederlag og exit fra Santander Cup med en sejr på 21-27 på udebane over Holstebro Håndbold.
“Vi spillede en rigtig god kamp og lige så godt som i den første 50 minutter mod Nykøbing Falster i tirsdags. I Holstebro kunne vi bare gøde det færdigt”, siger træner Jakob Andreasen.
I starten blev der byttet mål, men fra midten af første halvleg trak Silkeborg-Voel fra tre scoringer i træk og kort efter fire mål i træk uden Holstebro kunne svare igen. En fem-måls føring ved pausen var dermed i realitet. Jane Schumacher scorede sine fire mål i første halvleg.
I anden halvleg styrede Silkeborg-Voel sejren hjem, og den midste føring var på fire mål og den største på otte. Fløjene Anna Lillesø og Annika Jakobsen scorede begge deres tre mål i anden halvleg,
Stine Bonde stod et brag af en kamp. I første halvleg havde hun en redningsprocent på 53, og hun stod også de første 10 minutter efter pausen og landede på en total redningsprocent på 48. Eli Raasok afløste hende i målet i resten af kampen. Både Mathilde Kristensen og Line Skak indkasserede to udvisninger, mens Hostebro kun fik en enkelt.
“Alle bød godt ind, og vi havde et godt forsvar. Vi fik fire udvisninger til vores midterforsvarere, og vi var lidt hårde ved dem. Men vi holdt dem også nede på et minimum af scoringer”, siger Jakob Andreasen.
Med sejren ligger Silkeborg-Voel i Top8, der giver adgang til slutspil.
BAMBUSA Kvindeligaen
Holstebro Håndbold – Silkeborg-Voel 21-27 (9-14)
Målscorere, Silkeborg-Voel: Eira Aune 5, Julie Jensen 5, Jane Schumacher 4, Annika Jakobsen 3, Line Skak 3, Anna Lillesø 3, Mathilde Kristensen 2, Louise Ellebæk 2
Topscorer, Holstebro: Jenny Carlson 6, Sofie Brems Østergaard 4, Andrea West Bendtsen 3.
Udvisninger: Holstebro: Isabella Jacobsen , Silkeborg-Voel: Mathilde Kristensen og Line Skak hver to.
Stillinger undervejs: 1-2, 4-2, 4-4, 6-4, 6-8, 8-9, 8-13, 9-14, 12-17, 15-21,