Jette Hansen blomstrede fra starten på sin tidligere hjemmebane i Holstebro med fem mål i første halvleg.

Efter fem sejre i træk sluttede Silkeborg-Voel grundspillet med et nederlag på 36-33 til TTH Holstebro

Undervejs i kampen tonede Kim Larsen-sangen om “dem vi andre ikke må lege” med ud af højttalerne i Gråkjær Arena, og det passede fint på hjemmeholdet, der gik på sommerferie efter opgøret mod Silkeborg-Voel.

Men hjemmeholdet ville lege med til det sidste, og det blev en spændende og målrig kamp, som Silkeborg-Voel tabte med 36-33.

Silkeborg-Voel kom fint fra start og førte med op til seks mål i løbet af første halvleg, men kort før pausen nåede hjemmeholdet tættere på, og i anden halvleg blev det helt lige med skiftende føringer. TTH kom endda foran med 33-30 og kort efter med 34-31, inden det sluttede med et 36-33.

Sofie Bæk Andersen, der med sine 11 mål sluttede som topscorer af grundspillet, og Stine Skogrand var næsten alene om at booke ind på måltavlen i anden halvleg, og samtidig lugtede hjemmeholdet blod.

Nu kommer der en landsholdspause inden slutspillet starter. Her magede dagens resultater det således, at Silkeborg-Voel her møder Odense, FC Midtjylland og Viborg.

Kampfakta:
HTH GO Ligaen, 22. spillerunde. 17. marts 2018 klokken 15.00 i Gråkjær Arena, Holstebro.

TTH Holstebro – Silkeborg-Voel KFUM 36-33 (18-20)

TTH Holstebro: Pauline Bøgelund, Mathilde Hylleberg, Maja Eriksson, Stine Andersen, Inger Smits, Ida Vium, Rebecca Sønderskov, Louise Egestorp, Emilie Bastrup Bertelsen, Sare Hald, Sarah Stougaard, Anette Jensen, Hanne Nielsen og Line Mai Nørgaard Hougaard.
Cheftræner: Pether Krautmeyer

Silkeborg-Voel: Sofie Bæk Andersen, Rikke Iversen, Jette Hansen, Louise Lyksborg, Stine Bonde, Anna Sophie Okkels, Camilla Fangel, Stine Skogrand, Emilie Ytting, Othilia Christensen, Sandra Haugaard, Lea Hansen, Hege Bakken Wahlquist og Dragana Petkovska
Cheftræner: Jakob Andreasen

Målscorere Silkeborg-Voel: Sofie Bæk Andersen 11(4), Stine Skogrand 9, Jette Hansen 5, Rikke Iversen 3, Hege Bakken Wahlquist 3, Lea Hansen 2.

Topscorer TTH: Anette Jensen 8

Stillinger undervejs: 2-1, 3-2, 6-6, 6-9, 9-14, 11-17, 16-20, 14-19, 18-20, 22-22, 23-22, 26-24, 26-26,

Udvisninger: TTH 2, Silkeborg-Voel 1

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com