Silkeborg Business er blevet personlig sponsor for Josefine Videbæk, og det blev markeret i torsdags på tagterrassen på Det Gamle Rådhus i centrum af Silkeborg, hvor Silkeborg Business holder til.

Josefine havde taget rundstykker med, og kunne give sidste nyt til Silkeborg Business´ medarbejdere fra kampen dagen før, hvor vi vandt en sikker sejr over Ringkøbing Håndbold i 1/8 finalen i Santander Cup, og hvor den talentfulde stregspiller fik spilletid i slutningen af kampen samt en enkelt scoring på kontoen.

“Det er et spændende samarbejde som vi har fået gang i med Silkeborg Business, og de og klubben har store forventninger til det fremtidige samarbejde, som bliver til gavn for Silkeborg”, fortæller Mogens Steffensen, der er bestyrelsesformand i Silkeborg-Voel, og som også deltog i den lille morgenkomsammen på tagterrassen i centrum af Silkeborg.

Fakta: Silkeborg Business er en forening af virksomheder fra hele Silkeborg med omkring 1000 medlemmer, der er med til at skabe den erhvervssucces, der gør det til det bedste sted at drive virksomhed i Danmark.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com