Det blev en godkendt sæson for ungdomseliteholdene i klubben. U14 drenge 1 division og U16 pige A er klar til kampene om JM og måske DM for drengenes vedkommende. Flere af de øvrige hold sluttede med helt fremme.

U14 drengene 1 havde en down periode midt i sæsonen, men mod slutningen rejste de sig og nuppede først Elitecuppen, og i i turneringens sidste runder slog de rækkens nummer 1 og 2, og spillede sig op på andenpladsen, der giver adgang til JM-finalerne på lørdag 16. april i Aarhus. Drengene sluttede turneringen af med en overbevisende sejr på 20-14 over HF Mors.

U14 drengene i 1. division B har haft et svært forår, men drengene har kæmpet som en drøm, og slutter på 6. pladsen i puljen. I sæsonens sidste kamp tabte de 17-28 til Herning FH. Det skal med, at drengene primært er førsteårs U14 spiller, og derfor ofte har været oppe mod fysisk stærkere modstandere.

U14 pigerne i 1. division har ikke haft det let i foråret, men sluttede pænt af med en sejr på 22-15 over Bjerrringbro FH. Pigerne slutter som nummer seks.

Andetholdet hos U14 pigerne har haft en god sæson i A-rækken, og slutter som nummer to.

U16 pigerne i 1 division har kæmpet en brav sæson, og selvom de har mødt stærkere hold i deres pulje, har de aldrig givet op. De slutter som nummer fire efter en sidst kamp, hvor de tabte til Ikast Håndbold med 28-33.

Andetholdet hos U16 piger, der spillede i A-rækken, har været ustoppelige i foråret. 10 kampe = 10 sejre. Plus en sejr i kredscup finalen – en godkendt sæson, der ikke er helt slut. Pigerne er klar til JM-finalestævnet.

På drengesiden sluttede Ligaholdet af med en sejr på 26-22 over Mors, og slutter på en tredjeplads i rækken. En godkendt placering. Drengene tog sig så også lige af pokalen i årets Elite Cup.

U16 drenge 2 har spillet i 2. division, og her har de haft det svært. Drengene slutter som nummer seks, men de har kæmpet i hver eneste kamp.

U18 pigerne har haft en godkendt sæson i 1. division. Der er blevet gået til stålet, selvom overmagten i et par kampe har været stor. Pigerne slutter som nummer 4, og tog en sejr i sæsonens sidste kamp, da Ribe blev slået 21-19.

Endelig slutter U18 drengene på 2. pladsen i 1. division. Uafgjort 25-25 i sæsonens sidste kamp mod rækkens nummer 1 var desværre ikke nok til at nuppe førstepladsen, der giver adgang til JM-finalen.

 

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com