Ligakampen mod Skanderborg var Stine Bondes sidste optræden for Silkeborg-Voel i JYSK arena, og hun fik sat sit aftryk på kampen med en stribe afgørende redninger i anden halvleg, da kampen lå og vippede på en knivsæg. Det hele endte med en sejr til Silkeborg-Voel på 31-30, da Stine Bonde reddede den sidste afslutning på en tremeter-opstilling.
For Stine Bondes vedkommende kunne der ikke skrives en bedre afslutning på hjemmebane.
Efter 12 år og 379 kampe var det farvel og i høj grad tak for alt.
” Det var lidt en svær kamp, men at jeg kom ind og havde nogle redninger, som var med til afgøre det. Det var spændende og sjovt. Det er sjovere at vinde og sjovere, når jeg føler, at jeg selv får noget at arbejde med,” siger Stine Bonde.
Men havde hun forberedt sig på denne dag.
” Man kan sige både og. Jeg har ikke tænkt så meget på det. Jeg har fokuseret på håndbolden, men det er da en speciel dag,” siger hun.
Hun ved endnu ikke, hvad fremtiden bringer, og hvad der skal ske.
” Jeg tror, at når der kommer mere ro på, kan jeg evaluere på karrieren. Jeg er stadigvæk meget i håndbolddelen. Jeg har været her i 12 år, men nogle gange føles det ikke som 12 år. Jeg kan godt se, at jeg har brugt mange timer her.  379 kampe er da også en håndfuld. Der er en kamp endnu, og det kan være, det rammer mig lidt hårdere der,” siger Stine Bonde.
Når hun kommer dertil, kan hun se tilbage på en lang karriere, hvor hun har vundet DM, spillet Champions League, vundet EHF-Cup, spillet 49 U-landskampe og vundet EM-guld i U17 og VM-guld med U18. Og hun har spillet Final-4 med Silkeborg-Voel.

Edling forlænger
Kampen mod Skanderborg blev et meget lige opgør med skiftende føring helt frem til slutfløjtet
Tina Edling kunne fejre sin kamp nummer 100 og samtidig blev det bekendtgjort, at hun har forlænget sin kontrakt med klubben for to år frem til 2028.
Hun blev desuden kåret som kampens højdespringer for blandt andet sine kontramål på perfekte afleveringer fra Maria Holm.
Desuden var unge Emma Klæstrup et spændende bekendtskab på højre fløj.
Foruden afskeden med Stine Bonde var det også farvel til Anna Vang, Sara Madsen, Laura Galle og Heidi Warren i denne sidste hjemmekamp i sæsonen.
Katrine Jacobsen blev kåret som bedste spiller hos Skanderborg.
Silkeborg-Voel var reddet i Ligaen før kampen, og nu venter den sidste kamp på udebane mod HØJ i Nordsjælland.

Bambuni Kvindeligaen
Silkeborg-Voel – Skanderborg 31-30 (17-15)
Målscorere;
Silkeborg-Voel: Natasja Andreasen 6, Maja Edling 6, Boline Laursen 4, Maria Holm 4, Emma Klæstrup 4, Maja Laursen 3, Laura Galle 2, Sara Madsen 1, Heidi Warren 1
Skanderborg: Astrid Lynnerup 7, Katrine Jacobsen 7, Nicoline Laursen 6, Liva Andersen 3,  Suna Hansen 3, Ida Götzsche 2, Frida Møller 2
Udvisninger:
Silkeborg-Voel: Isabella Poulsen, Maria Holm, Emma Klæstrup, Maja Edling
Skanderborg: Liva Andersen, Dicte Andersen
Stillinger undervejs: 3-3, 6-3, 6-6,7-89-9, 11-10, 14-10, 16-13, 17-15, 17-20, 19-22, 21-24, 22-25, 26-26, 28-28, 29-29, 30-30, 31-30

 

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com