Status på ungdomseliteholdenes kampe i weekenden 30. – 31. januar er en sejr, tre uafgjorte kampe og tre nederlag.
U18 pigerne tegnede sig for weekendens eneste sejr, da de slog Ribe med 25-23 i Voel Hallen – læs om kampen andet steds på hjemmesiden.
U16 pigerne i 1. division spillede lokalopgør mod Ikast Håndbold, og her hentede pigerne et point efter 26-26.
U 12 pigerne var oppe mod Team Favrskov, her blev det til et point – kampen endte 20-20.
De sejrsvante U14 drenge i 1. division A spillede topkamp mod HF Mors, og her satte de grønne forårets første point til, da de spillede 19-19.
U12 drengene var ude i et lokalopgør mod ØBG, og her måtte de bøje sig mod stærke modstandere. Nederlaget blev på 17-33.
U16 drengene i 2. division tabte med 25-27 til Viborg HK og U14 drengene i 1. division B tabte med 13-22 mod Herning FH.