Det er to på mange måder lige hold, der mødes onsdag aften i den tredje og afgørende DM-kvartfinale i Frederiksberg Hallen.

Aldersmæssigt er der i gennemsnit ca. halvandet år imellem de to hold, hvor Silkeborg-Voel er yngst med en gennemsnitsalder på lige knap år.

På Københavns hold trækkes gennemsnitsalderen især op af Louise Svalastog, Louise Føns, Maria Dueholm og Christina Hansen, der alle er passeret de 30 år, mens Trine Troelsen (31 år) er den eneste på Silkeborg-Voels hold, der er forbi dét hjørne.

Trine Troelsen ligger for Silkeborg-Voel også i spidsen på op til flere andre statistikker for sæsonen. Mest bemærkelsesværdigt er hendes 198 scoringer, som er hele 74 mål flere end nummer to på topscorerlisten over onsdagens to modstandere. Her ligger Stine Skogrand med 124 mål – tæt forfulgt af København Håndbolds Mia Rej, som er noteret for 119 mål på 24 kampe.

Også på assistlisten finder vi Trine Troelsen øverst med hele 80 målgivende afleveringer. Troelsen har dermed været involveret i 278 scoringer ud af holdets 674 scoringer. Efter hende kommer Anne Mette Hansen med 71 assists, mens den tredjemest målassisterende spiller på de to hold er Stine Skogrand med 60 målgivende afleveringer.

Begge hold har fire spillere, som alle har nettet mere end 60 gange på sæsonen. Tilsammen har Silkeborg-Voels fire topscorere lavet 477 mål, mens Københavns tilsvarende har stået for 414 af holdets mål i sæsonen.

De fire spillere for hvert hold er:

Silkeborg-Voel:
Trine Troelsen (198)
Stine Skogrand (124)
Freja Cohrt (86)
Sofie Bæk Andersen (69)

København Håndbold
Mia Rej (119)
Anne Cecilie De La Cour (107)
Anne Mette Hansen (101)
Louise Svalastog (87)

målmandsposten er forskellen marginal. Her har Københavns tre målvogtere stået med en samlet redningsprocent på 34,6 %, mens Stephanie Andersen og Stine Bonde samlet set har taget 33,8 % af de bolde, der er blevet skudt mod dem.

straffekast er Silkeborg-Voel førende med Trine Troelsens 66 scoringer på 76 forsøg. Tilsvarende har Københavns Mai Kragballe scoret på 35 ud af 50 skud.

Også hos straffekastsubstitutterne er Silkeborg-Voels Stine Skogrand (7/8) en tand mere effektiv end Mia Rej (8/10).

På den mere fysiske/defensive side slutter vi af med en liste over de mest udviste spillere. Samlet set har København Håndbold fået 72 udvisninger, mens de mere artige Silkeborg-Voelspillere blot er noteret for 46 af slagsen i løbet af sæsonen.

Anne Mette Hansen, som desuden er ligaens næstmest udviste spiller, har bragt sit hold i undertal hele 20 gange på sæsonen, mens Rikke Iversen er blevet sendt på bænken af dommeren 13 gange på sæsonen. På tredjepladsen ligger Louise Svalastog med 10 udvisninger i løbet af sæsonen.

Kampen spilles onsdag aften kl. 18.30 i Frederiksberg Hallen og kan ses på TV2 Sport.

Silkeborg-Voeltilhængere, som har lyst at se kampen i hallen, kan købe billetter til afsnit C på TICKETMASTER.DK

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com