Oven på en hæsblæsende ligakamp mod et af landets bedste hold er vi her i weekenden klar til to kampe mod AC Latsia Nicosia, som er kommet til Silkeborg fra Cypern, hvor de bor fire dage på DayZ Søhøjlandet i Gjern.

Vi har glædet os meget både klub og spillere til de her kampe og til igen at skulle spille europæisk efter et års fravær i turneringen. Det er svært at sætte sig et decideret mål for, hvor langt vi håber og satser på at komme i årets EHF-turnering, men en ting, der er helt sikkert er, at vi satser stort på at nå videre til næste runde, hvor vi så skal møde det franske ligahold Besançon.

Derfor gælder det denne weekend om at vinde samlet over vores gæster fra Cypern og for spillerne om at få et par ekstra kampe sammen. Vi har flere nye spillere på holdet, og det tager selvsagt lidt tid, før holdet er spillet helt sammen.

Jeg håber, at mange vil benytte muligheden for at komme i JYSK arena til de her to kampe og hjælpe pigerne sikkert videre mod det store europæiske eventyr. Det ville være en stor oplevelse for dem og et stort skridt for klubben at kvalificere sig til gruppespillet, så lad os sammen gå efter det.

Med ønsket om nogle gode kampe for både vores egne spillere, vores modstandere fra AC Latsia Nicosia samt kampenes dommere og EHF-delegerede.

Mikael Bak
Adm. direktør

 

Kampene spilles lørdag og søndag kl. 14 i JYSK arena.

Der er GRATIS ENTRE til begge kampene

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com