Landstræner Heine Eriksen har fundet plads til Jette Hansen og Anne Cecilie La Cour til den landsholdstrup, han netop har udtaget til Golden Leauge Cup i Frankrig fra 19. – 22. marts. Truppen samles allerede til træning 16. marts.

Heine Eriksen er midlertidig afløser på posten efter fyringen af Jan Pytlick – og har valgt at skifte ud på flere pladser. Det har givet plads til de to voelspillere, der lige nu topper topscorerlisten i ligaen.

AC har en landskamp på cvét – mens Jette står overfor en mulig debut i den røde/hvide trøje.

– Det kom som en stor overraskelse for mig, at jeg blev udtaget. Jeg har godt nok snakket med Heine for en uges tid siden, men derfra og så til at jeg er med i truppen, er der jo et stykke vej, siger den hårdtskydende venstre back.

For Jette Hansen er det en stor anerkendelse af det arbejde hun går og gør på banen, når hun trækker den grønne trøje over hovedet. Hun er stolt over, at der bliver lagt mærke til hendes og klubbens arbejde.

– Det er da endnu en motivationsfaktor til at fortsætte det arbejde, jeg går og gør. Og selvom jeg nu er med i truppen, skal der arbejdes med tingene. Der skal knokles på, for at fastholde den plads, fastslår Jette Hansen.

Hun glæder sig til at prøve kræfter med landholdet og de udfordringer det giver hende.

 

 

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com