Talenterne blomstrer i klubben, og det har DHF også lagt mærke til. Til samlingen for årgang 98 og 99 på herresiden, har DHF udtaget Jens Dolberg Plougstrup og Kasper Knudsen. Samlingen holdes i Fredericia fra 23. – 24. april.

Jens Dolberg Plougstrup er allerede inde i varmen omkring U18 landsholdet, mens det er nyt, at Kasper V. Knudsen er med i det fornemme selskab. Kasper er “kun” årgang 99 spiller, men besidder et stort talent, som nu giver ham mulighed for at træne med landets bedste. Kasper spiller til daglig venstrefløj på klubbens U16-liga hold, men kan spille stort alle pladser lige med undtagelse af stregpositionen.

De to spillere var bærende kræfter, da U16 ligaholdet sikrede sig sejren i Jysk Elite Cup lige før påske.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com