Der var debut til det lovende talent Anne Dolberg Plougstrup, der kom ind i slutningen af kampen og scorede et mål.
Det var meget sigende for styrkeforholdet, at der efter semifinalen mellem Team Esbjerg og Silkeborg-Voel, blev uddelt gaver til 11 spillere på Team Esbjergs hold for deres deltagelse ved EM for nogle uger siden.
Silkeborg-Voel kæmpede dog for sin chance, men ved pausen var holdet bagud med syv mål, og derfra blev det svært, og holdet endte med at tabe med 38-26.
Træner Peter Schilling Laursen havde ellers forsøgt fra starten at skygge stjernen Henny Reistad og forsøge at få nogle kontraangreb. Det lykkedes dog ikke, og Esbjerg førte hurtigt med 4-0.
” Vi solgte os langt hen ad vejen godt, og jeg var tilfreds med udtrykket. Esbjerg har dog en kynisme til at blive ved med at køre på, men det var en tilfredsstillelse, at vi med vores 5 plus 1-forsvar tvang dem til at gå 7 mod 6,” siger cheftræner Peter Schilling Laursen.
Han fortsætter:
” 38 mål imod os er for mange, men det blev en kamp med høj frekvens, hvor de straffede os med kontraer. Vi må dog anerkende, når modstanderne er gode. Trods alt leverede vi det, vi kunne ønske,” siger træneren.
Der var flere gode præstationer. Maja Edling blev topscorer med seks mål, hvoraf de tre var på straffekast uagtet at stod en så stærk keeper som Anne Kristensen i målet.
Karen Klokker kæmpede godt på stregen, og Thea Rasmussen fik sat sit aftryk med fire mål, men alle var udfordret. Ikke mindst i forsvaret. Team Esbjerg kom for let til sine scoringer.
Sønderjyske venter søndag
Sønderjyske venter i kampen om tredjepladsen søndag kl. 13.30. Odense besejrede sønderjyderne med 31-22 efter føring 19-9 ved pausen.
” Kampen mod Sønderjyske bliver afgjort af det hold, der har flest ressourcer på dagen, og jeg håber vi kan gøre det til en spændende kamp. Jeg håber, vi kan drage fordel af vores hjemmebane, og jeg mener, at vi har en lidt større bredde end Sønderjyske. Vi skal dog stå bedre i forsvaret og have flere redninger,” siger Peter Schilling Laursen.
Han så gerne en præstation som den mod Viborg, da Silkeborg-Voel kvalificerede sig til Final-4.
SANTANDER CUP, semifinale:
Team Esbjerg – Silkeborg-Voel 38-26 (21-14)
Målscorere for Team Esbjerg: Henny Reistad 8, Marit Jakobsen 7, Kaja Kamp 5. Michala Møller 5, Elin Hansson 4, Line Haugsted 4, Sanna Solberg 2, Live Deila 2, Rikke Iversen 1
Målscorere for Silkeborg-Voel: Maja Edling 6, Karen Klokker 5, Thea Rasmussen 4, Sara Madsen 2, Maja Laursen 1, Maria Holm 1, Isabella Poulsen 1, Anne Dolberg Plougstrup 1, Laura Galle 1, Thilde Frandsen 1, Marigona Hajdari 1, Andrea West Bendtsen 1
Udvisninger: Henny Reistad og Mette Tranborg,Team Esbjerg,Maria Holm, Silkeor -Voel
Stillinger undervejs: 4-0, 7-4, 10-7, 12-9, 16-10, 20-12, 21-14, 23-26, 27-17, 30-20, 35-22, 38-26.