Silkeborg-Voels cheftræner Jakob Andreasen var tilfreds med, at det blev til endnu en sejr, selv om der var et par bump på vejen mod Skanderborg. Men sejren på 26-23 var det vigtigste.
– Det er så vigtigt at vinde, selv i de kampe, hvor man ikke spiller så godt. Reelt set var det de første 20 minutter af kampen, hvor vi spillede dårligt. Vi rykkede faktisk fra at være bagud med 9-13 i slutningen af første halvleg til at komme foran med seks mål med fem minutter tilbage af kampen. I anden halvleg rykkede vi os således med otte mål fra pausestillingen 11-13 til at føre med 26-20, siger Jakob Andreasen.
Han peger på de mange brændte chancer og især stolpeskud i første halvleg som baggrund for den svingende start på kampen.
– Reelt set havde Skanderbogs målvogter kun fire redninger i første halvleg, siger træneren.
Han roser Natasja Andreasen for at komme ind i anden halvleg og sætte sig på spillet og gøre medspilerne bedre.
Med sejren holder Silkeborg-Voel fast i 7. pladsen.