Der er rigtig langt hjem, når man lige har overværet en ny fiasko for Voels damer.
Voel kommer godt fra start i første halvleg. Desværre misbruger pigerne mange chancer, men Svenstrup er mindst lige så gode til at misbruge deres chancer. Dog er den en kæmpe forskel der springer mig i øjnene, 9 gange, får jeg det talt til, lykkes det Svenstrup at generobre returboldene i de første 30 min. Bolde der tydeligt irritere Sara i Voels mål. Trods dette lykkes det Voel at føre kampen i 22 min. Bla. ved nogle flotte mål af Signe Georgi. Et par gange lykkes det desværre også kampens to dommere at overse tydelige tekniske fejl der burde have givet Voel bolden, men nej sådan skulle det åbenbart ikke være. Dommerne var heller ikke på deres pladser da en Voel spiller bliver rykket ned bagfra i sin skud arm, en forseelse jeg tidligere har set give rødt kort, her blev det ikke engang til en advarsel. Efter det 22 min. følges de to hold tæt og da de 30 min er gået er stillingen 13 – 13. Det kan Voel kun takke sig selv for, de havde mulighederne for at trække fra, men i flere situationer hvor Svenstrup spillede med armen løftet, valgte Voel hovedløst at tonse frem hvilket gav Svenstrup utrolige gode muligheder for at score og de gjorde de desværre.
Svenstrup starter anden halvleg med bolden og de bringer sig hurtigt foran med 2. De har sørme også tilladt sig at skifte keeper, det skulle vise sig at være rigtig skidt for Voel. Efter ca. 5 min. skifter Voel keeper og kort efter bliver playmakeren sat på bænken. Det slog Voel ihjel. Spillet forkrampede sig og mange af de skud der kom fra Voel tog Svenstrups keeper sig af. At dommerne så lige skulle gentage deres manglende overblik gjorde ikke sagen bedre, hvor er det trist at se på. Alt for sent kom Sara og Kathrine tilbage på banen og der var kampen tabt, de kunne kun hjælpe til med at pynte på resultatet, der blev 25 – 21.
Nej hvor det irritere mig at vi nu har smidt 4 points væk til Svenstrup. Et hold der kæmper med de kræfter de har, respekt for det, men det er altså et hold vi skal slå. Voel er et hold i fare for at rykke ned i 3 div. se tabellen, den lyver ikke. Efter 60 min. kamp tirsdag aften har hele holdet tilsammen fightet sig til og hold nu fast: en advarsel og en 2 min. HALLO vågn nu op, man kan da altid fighte for sagen. Jeg vil ikke uddele en dagens spiller for det syntes jeg ikke indsatsen fortjener. Men jeg vil dog lige nævne Sara Kececi der tog godt fra i første halvleg bla. ved at rede 2 straffekast og så Sofie (efternavn ukendt) som havde debut for 2 div. Sofie kom med noget fight og lidt vildskab, mere af det tak for er der sandelig brug for.
Silkeborg Voels mål blev scoret af: Signe Georgi 6, Juliane Ostenfeldt 5 (3), Christina Truelsen 3, Sofie, Kathrine Mikkelsen og Camilla R Pedersen 2, Maj Rytter 1 + 16 (2) redninger af Sara Kececi.
Vurdering af hal: 2* (brugbar)
Vurdering af dommere: 2* (under niveau til 2 div.)
Vurdering af publikum: 3* (ros til hjemmepublikummet for støtten )
Kampen er set og vurderet af Verner Sørensen

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com