Holdet bestod af :Bagerst fra venstre: Træner René Andersen, Emmelie Andersen, Laura Madsen, Ida Høeg, Liva West Bendtsen, Anna Sylva og træner Siri Fugmann. Forrest fra venstre Cecilie Worsøe, Laura Knudsen, Mathilde Nikolajsen og Mille Marie Hemmingsen.
Silkeborg-Voel KFUM’s U12-piger AA vandt lørdag det jyske mesterskab ved finalestævnet i Viborg
Ved stævnet deltog de fem bedste U12 pige hold i Jylland: AGF, Viborg HK, Skanderborg, Strandby Elling og Voel.
Finalestævnet startede med en storsejr på otte mål over Skanderborg, efter en god anden halvleg. Derefter ventede anden semifinalekamp mod de ukendte Strandby/Elling. Selv om kampen aldrig blev køn, fik pigerne tilkæmpet sig sejren med et enkelt mål, hvilket betød en finaleplads mod AGF.
For en måned siden slog Voel-pigerne netop AGF i Kreds Cup finalen, så der ventede en kopi af den spændende finale.
Det holdt hårdt og kampen bølgede frem og tilbage, men endte med en velfortjent 16-14 sejr til Silkeborg-Voel. U12 pigerne kan nu kalde sig jyske mestre frem mod det uofficielle DM, som venter i den kommende weekend i Hvidovre.
Holdet bestod af :Træner René Andersen, Emmelie Andersen, Laura Madsen, Ida Høeg, Liva West Bendtsen, Anna Sylva og træner Siri Fugmann, Cecilie Worsøe, Laura Knudsen, Mathilde Nikolajsen og Mille Marie Hemmingsen.