Det blev ikke til et jysk mesterskab for de ellers så sejrsvante U14 drenge. I lørdagens finale tabte drengene med 17-18 til arvefjenderne mod Aars. Ved halvlegen viste måltavlen 6-11, men med et forrygende come back i anden halvleg var drengene lige ved at hente drengene fra Aars: Med tre minutter igen viste måltavlen 17-17, men en udvisning til de grønne gav Aars en lille fordel, og den udnyttede de. Voeldrengene kæmpede til sidste sekund, og fik også bolden i nettet, men desværre var det et sekund efter haluret passerede de 20 minutter.

Drengene kunne ikke få spillet til at glide i første halvleg. De virkede nervøse og kunne ikke få tingene til at fungere, alt for mange bolde blev smidt væk. Men som så ofte før mod Aars fik de ny luft efter pausen, men lige akkurat ikke nok til at tvinge kampen ud i forlænget spilletid.

Drengene har haft en forrygende sæson, dagens nederlag mod Aars var det første i sæsonen, men som et plaster på såret kan de lidt skuffede drenge glæder sig over, at de kvalificerede sig til DM, og her kan de så passende tage revanche for dagens nederlag.

I semifinalen besejrede de grønne vikinger HEI, Skæring med 16-14 i en kamp, der egner sig bedst til glemmebogen. I første halvleg kunne Voel ikke få spillet til at glide. de virkede meget nervøse over, at stå med muligheden for at spille sig i en JM-finale. Første halvleg endte 7-7, men efter pausen fik de grønne styr på spillet og begyndte at trække fra, men HEI svarede godt igen, så sejren først kom i hus i de sidste minutter.

 

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com